Annonce

Annonce

Brev:

Vågen periode om natten


8. februar 2010

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Vågen periode om natten

Kære Helen.

Jeg har et problem, du måske kan hjælpe mig med??

For tiden arbejder jeg om aftenen, så det er ikke mig der putter Jonathan. Min mand er også væk nogle uger, så vi har en barnepige, der tager sig af det. Det går fint. Det er nemt for hende at putte Jonathan. Hun giver ham nattøj på, synger for ham, mens han ligger i hendes arme, hun lægger ham i sengen og aer ham til han sover.

Han vågner stort set kun en gang i løbet af natten, men der er han tilgengæld altid vågen 1 1/2 - 2 timer ad gangen. Hvad kan jeg gøre for at afkorte denne vågne periode?

Når han vågner om natten, giver jeg ham lidt vand, taler beroligende til ham, aer ham, lægger ham ned (han rejser sig hele tiden op), giver ham mere vand, aer ham osv. Tager ham op på armen, vugger ham, han vrider sig i mine arme, som om han vil ned, jeg lægger ham igen, han rejser sig, græder, vil op igen, jeg tænker at jeg ikke kan blive ved at tage ham op, at nu skal han altså sove, prøver at holde fast i det, men tager ham op efter noget tid, fordi det ikke giver mening at jeg forsøger at putte en dreng, der bare stå for enden af sengen og skriger.

Så snart han kommer op falder han lidt til ro, men vrider sig igen efter 3-4 minutter, jeg lægger ham igen, bliver frustreret, forvirret, føler mig uduelig og overbevidst om, at det er mig, der er problemet, men ved ikke hvad jeg skal gøre ved det. Sådan fortsætter det til der er gået 1 1/2 time, så sker der pludselig en ændring hos ham, ...


Annonce

... han bliver rolig, ligger i mine arme, kigger lidt på mig, lukker øjnene, jeg lægger ham i sengen, han vender sig om på siden og sover, som om intet var hændt.

Men hvorfor skal vi alt det påstyr igennem hver nat, for at nå dertil? Skal jeg være mere konsekvent og i så fald med hvad. Skal jeg beslutte at han slet ikke kommer op ad sengen?

I nat besluttede jeg mig for at holde helt op med at amme. Jeg plejer at amme ham i denne vågne periode, uden dog at han det store indtryk af, at han havde det store behov for det. Men nok mest fordi jeg hver nat håber, det kan få ham til at falde i søvn, hvilket det ikke gør.
Det gjorde ingen forskel at jeg ikke ammede, han søgte ikke brystet. Så nu er jeg vist holdt op med at amme:-)

Er det blevet en vane med denne vågne periode? Og hvordan kan jeg i så fald bryde den?

Han sover 9 timer om natten og 3 i løbet af dagen, er det passende for hans alder? Han sover for det meste kun en gang om dagen efterhånden, ellers sover han kun 20-30 minutter i sin anden lur, hvis jeg kan få ham til at sove. Han skal starte i vuggestue om 14 dage, så jeg tænker det er ok med en lur. Det er frustrende at bruge timer med barnevognen for at få ham til at sove 20 min.

Jeg skal ringe til lægen i dag, fordi Jonathan tit kaster op (3-5 gange om ugen) og har gjort det i mere end en måned. Jeg ved ikke om det kan have noget med nætterne at gøre?? Derfor nævner jeg det lige her.

Håber du kan hjælpe mig.

Kærlig hilsen
Stine

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

D-vitamin

Alle børn bør fra de er 2 uger til de er 2 år gives D-vitamin 10 mikrogram (400IE) dagligt. Det gives som dråber.

Børn med mørk hud og/eller børn som går klædt, så kroppen oftest er tildækket om sommeren (lange ærmer, lange bukser/kjoler eller tørklæder) skal fortsætte med D-vitamintilskud (400IE) hele barndommen.

Når børn er ca. 1½ år gamle, vil de kunne tygge en multivitaminpille, ofte knækket i kvarte. Indeholder vitaminpillen 10 mikrogram D-vitamin, bliver...

Læs mere i Babylex

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit fantastiske svar til vores lille familie sidst. Det hjalp virkelig på natten at give ham en fast rytme i dagstimerne.

Tak fra Hannibals mor


Annonce