Brev:
Aftenmareridt med tvillinger

Hej igen Helen
Først tak for dit svar sidst, jeg er ikke klar over om du kan se de spørgsmål du har besvaret for mig, ellers kan jeg fortælle det handlede om at de skulle have en ekstra time til natten, istedet for at stå tidligt op. Det var virkelig en god idé :o)
Også til det trælse. Mine tvillinger er nu knap ½ år, født 33+1. De vokser flot, vejer 8,5 kg ca. og udviklingsmæssigt følger de fint deres korrigerede alder. Det er jo skønt.
De får havregrød til morgenmad, majsgrød til middag og kartoffel/grøntsagsmos til aftens - og derudover får de MME i flaske.
Vores problem er at de sover elendigt. Det går virkelig skidt. De vågner kl. 08.00 ca, og kommer op, får tøj på, får mad osv., kl. 09 der SKRIGER de, helt vildt. Jeg skynder mig alt hvad jeg kan, at få dem ud i vognen og vi går første tur. De sover efter 1 min., men vågner og skriger, hvis vognen står stille bare 2-5 min. Det sætter sine begrænsninger, så vi går altså bare :o) Jeg går med dem ca. 1 times tid.
Så kommer vi hjem, og de får en formiddagsflaske, og vi hygger os. Ind til kl. 11.30 ca., så starter helvede igen, og de skriger ind til de ligger i deres vogn og vi igen kan gå. Jeg kan simpelthen ikke putte dem indenfor alene, det er umuligt hvis begge er trætte samtidig.
Nå, men sådan kører resten af dagen, indtil ved 19.00 tiden hvor de viser første tegn på træthed, der ER de allerede i nattøj, har spist, har hygget osv., og de bliver lagt i deres senge. Der går kort tid, så skriger de, skriger, skriger og skriger!! De er dødsens trætte, men slet ...
... ikke til at have med at gøre. Det eneste der virker, er at tage dem op og vugge dem i armene. Når vi så ligger dem igen, ja så skriger de igen, igen. Jeg synes simpelthen det er en kamp der er umulig at vinde. Vi har prøvet mange ting synes jeg
Svøbe dem
Kamillethe i sengen
Flaske i sengen
Ligge ved siden af dem
Barnevognen indenfor
Putte dem i voksiposerne
Ligge dem i samme seng
Uden nattøj - bare body
Fange dem, inden de er trætte og ligge dem i sengen
Jeg har snart ikke flere ideer. Det skal siges, at det er ikke nok bare at vugge dem, vi SKAL stå op, og gå rundt med dem på armen. Hvis vi sætter os i sofaen f.eks. så skriger de, indtil vi står op igen.
Vi har snakket om at rive 14 dage ud af kalenderen, og glemme alt andet, kun fokusere på at den aftenrytme SKAL fungere, men jeg ved virkelig ikke engang hvor vi skal starte. Vi er ikke enige om hvordan vi skal tackle det, deres far synes vi skal prøve at se hvor længe de skriger i sengen :o( Men jeg kan virkelig ikke klare det. Jeg synes det er skrækkeligt at høre på. De skriger for fuld kraft, til de er ildrøde i ansigterne.
aaah, det trækker tænder ud! Det første jeg tænker på kl. 08.00 er at der er 12 timer til mareridtet starter :o( :o(
De vågner ca. hver 2. time om natten, hvor det tager 30 min. at få dem til ro igen.
Har du nogle idéer til hvordan pokker vi kan gribe det an? De er ellers 2 meget glade børn, de klarer det hele så fint!
Og til sidst, hvornår er det ok., at tilbyde vand om natten istedet for 3 x MME?
Knus en udmattet tvillingemor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Gravid vitaminer
Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.
Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.
Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.