Svar: Kost og raseri - 1 årig
Kære mor
Det er rigtig fint at jeres dreng er begyndt at interessere sig for mad, så fortsæt med at tilbyde ham forskelligt af det samme som I får, lad ham spise det han vil, undgå at presse ham og sørg i det hele taget for at spisesituationen er så hyggelig som muligt.
Med hensyn til rugbrød, hvorfor er det så så vigtigt at han får det? Danmark er jo næsten det eneste land, hvor man spiser rugbrød og fibre kan han jo få på mange måder.
Hvis han er glad for skemad, så begynd dagen med en portion øllebrød (så har han fået rugbrød), ellers så giv ham en portion yoghurt med rugbrødsdrys og vælg brødtyper af de lidt grovere, men stadig bløde typer, hvis han mere er til det.
Med hensyn til raserianfald, så er det meget svært at være et år. Der er så mange ting han gerne selv vil og som han endnu ikke kan og der er så meget han gerne vil fortælle jer, men ordforrådet slår ikke til og hvis I ikke altid forstår ham, så bliver han ude af sig selv.
I skal virkelig prøve at lytte til ham. Prøv at sætte ord på, så han kan høre om I har forstået ham. Hvis det er forkert skal han nok vise jer det og så må I forsøge igen.
Overvej altid hvad det er I siger nej til. Nogle gange er der ikke noget i vejen for at det bliver et ja, og børn der ...
... bliver mødt med et ja, vil også bedre kunne acceptere et nej andre gange.
I skal dog heller ikke være bange for at sige nej. Det er klart at han ikke altid vil kunne forstå, hvorfor han f.eks. ikke må få en is eller hvad det nu kan være og han synes ikke at det er i orden. Giv ham en forklaring,- du kan ikke få en is nu, for vi skal spise lige om lidt med du kan få en gulerod. Ikke for at aflede ham men for at lære ham at der findes andre muligheder. De frustrationer der kommer i forbindelse med at han 'ikke får sin vilje' dem skal han også lære at tackle. Der er masser af frustrationer livet igennem.
Det er vigtigt at I kan rumme hans følelser, dvs at I kan være hos ham imens han 'raser ud'. Det er f.eks. ikke nogen god idé at sende ham ind på værelset. Derimod skal i sætte ord på,- 'du bliver bare så vred'. Når man anerkender barnet følelser, så falder de til ro, men puster vi til følelsen, så stiger adrenalinet i kroppen og anfaldet varer ved.
Selvom han har svært ved at klare berøring og knus, når han er ked af det eller vred, så prøv at sætte jer ned på gulvet foran ham og vis ham at I er der og så lad ham komme til jer eller I nærmer jer, alt efter, hans humør og så ender det som regel med et knus.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Mælkedranker
Nogle børn drikker så meget mælk, at det tager pladsen op for den egentlige mad. Disse børn kalder man for mælkedrankere.
De første 6 måneder vil det lille barn naturligt leve af mælk, men i takt med at barnet bliver ældre, begynder at spise mere og mere rigtig mad, så er det vigtigt, at mængden af mælk skrues gradvist ned. Hvis barnet gennem for lang tid lever mest af mælk, vil barnet kunne komme til at mangle vigtige næringstoffer - som naturligt indtages via en almindelig sund...
Suttekæde
En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.
Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.
Det anbefales at:
- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

