Svar: Manglende afføring og mavesmerter
Kære Jette
Børn der får mme har oftere problemer med hård mave end børn der ammes. Det kan være en fordel at tilbyde barnet syrnet mme eller mme med hydrolycerede proteiner, som Nutramigen eller Profylac, - men også NAN H.A. kunne her være en mulighed. Det smager bedre end Nutramigen og så er det billigere ...
Det vil ofte være en god idé at variere barnets indtag af skemad, så man derigennem forsøger at holde maven igang naturligt. Det betyder at det er bedre at give lidt og tit end få og store mængder - det giver variation og giver samtidig plads til mere væske i maven. Forstoppelse kan nemlig også skyldes at barnet ikke drikker nok.
Det er også vigtigt at hjælpe barnet til at bruge sig selv motorisk - immobilitet, hvis barnet ligger meget stille, vil ikke være positivt for tarmperistaltikken (tarmbevægelserne). Så jo mere I kan cykle med hans ben, hjælpe ham med at trille omkring og bruge sig selv, jo bedre vil det være for hans mave.
Også lidt mavemassage og et lunt bad, som får ham til at slappe af, kan være en rigtig god idé :)
Laktulose er det man normalt anbefaler til børn og man må som tommelfingerregel give 1ml pr kg barnet vejer. Det vil sige at hvis jeres dreng vejer 7 kg, så må han altså få 7ml dagligt. For nogen fungerer det bedst at give det hele på en gang, for de fleste er det dog en god idé at dele dosis over to, så han får 3½ ml morgen og aften. Han må altså gerne få mere end I giver ham nu og det er vigtigt at give ham nok til at maven fungerer.
Så længe I holder jer under 10ml dagligt, så synes jeg ikke der er problemer i at skrue ham lidt op. I takt med at maven begynder at virke, så skruer I ned, sikrer jer variation og små måltider, at han får væske nok, bliver mobiliseret osv. også indtaget af laktulose tilpasses så hans behov, så maven fungerer bedst muligt.
Laktulose bør gives direkte i munden eller sammen med en skefuld frugtmos og ikke i flaske. Der er en risiko for at det vil sidde på indersiden af flasken, hvis han får det på den måde og dermed ikke får glæde af det.
Med hensyn til Movicol, så er det et forholdsvist nyt produkt og det skal ...
... ordineres af lægen. Det bruges meget på børneafdelingerne, men ikke så meget af de privat praktiserende læger endnu. Movicol er i familie med laktulose og virker ved at blødgøre afføringen i tarmen. Det påvirker derfor ikke tarmbevægelserne og problemer med afhængighed har jeg ikke hørt om hos børn, hverken med laktulose eller Movicol.
Det kræver en indviduel lægelig vurdering, at finde ud af om barnet skal have det ene eller det andet. De mave-tarm læger, som jeg har talt med har ikke umiddelbart problemer med at give børnene hverken laktulose eller movicol. Det vigtigste er at holde gang i børnenes maver, da det har enormt stor indflydelse på deres velbefindende og dermed deres trivsel og udvikling.
Som sagt bruges movicol på mange børneafdelinger efterhånden og det er ifølge lægerne et rigtig godt præparat. Man er lidt påpasselig med at give Movicol til børn under 6 måneder, fordi det indeholder elektrolytter som skal udskilles via barnets nyrer - men igen, hvis man oplever at effekten af laktulose ikke er der, så vil det normalt være relevant at forsøge med movicol. Igen skal gentages, at det skal lægeordineres :)
Movicol gives som pulver opblandet i vand og vil derfor godt kunne gives af en sutteflaske. Til de børn der har svært ved at drikke væske nok, vil man også kunne drysse pulveret på mad - men igen, hvis barnet har svært ved at drikke nok, så er det måske årsagen til forstoppelsen og så er løsningen måske ikke at give afføringsmiddel med i stedet arbejde på at få barnet til at drikke mere ...
Så med hensyn til dit spørgsmål om hvornår du kan kræve at der bliver ledt efter en årsag - ja så kan årsagen altså meget vel hænge sammen med at din dreng får mme, at han ikke drikker helt nok, at han skal mobiliseres mere og at maven skal reguleres naturligt via den mad du tilbyder ham. Det er meget sjældent at der skulle være fysiologiske problemer, som kræver ekstra udredning. Hvis du mener at der er tale om noget sådan, så kan du naturligvis til enhver tid bede din læge om at undersøge din dreng ekstra og evt. henvise videre.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vedligeholdelse af barnevogn
Med det danske vejr skal en barnevogn kunne tåle lidt af hvert, men hvis man vil have at den skal kunne holde længe, så er man nødt til at gøre sig nogle tanker om vedligeholdelse og også medtænke at bruge tid på vedligeholdelse.
For eksempel kan kalecherne ikke tåle stærkt sollys, så vognen skal ind i skyggen, hvis man vil undgå, at den falmer. Stellet kan heller ikke tåle salt fra snesjappet og skal derfor skylles af, når man kommer hjem, hvis man vil undgå rust. Og kassen...
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Når man læser din brevkasse får man indtryk af at mødre har lettere ved at betro sig til dig via brevkassen, samt at du ligesom kan noget i forhold til at "ramme" plet i forhold til, hvad det er folk har behov for.
For mit vedkommende har dine svar kunne give mig noget andet og mere værdifuldt i forhold til min rolle som mor som mine egne sundhedsplejersker (jeg har haft en 4 - 5 stykker) ikke har kunne give mig.
Tak fra en taknemmelig mor

