Svar: Vil ikke sove, når det er aften - 2 år, 2 mdr.
Kære Maibritt
Det lyder som om at Lucas er en meget tryghedssøgende dreng, der har brug for at være sammen med dig om aftenen. Du skriver at han har det fint med at kigge ud i luften, bare I er sammen ... :) Det tyder jo på et utroligt stort behov for at have dig nær.
Han er 26 måneder nu og sover i følge dit brev 1½ times middagslur og en nattesøvn fra kl. 22.30 til 06.30, det vil sige 9½ times søvn i døgnet. Det er ikke meget og han må være træt, hvis det er sådan han sover dag efter dag efter dag!
Jeg tænker derfor at du skal prøve at opgive planen om at han skal puttes og sove selv på værelset, for det føler han sig tilsyneladende ikke særlig tryg ved som tingene er lige nu. Hvorfor ved jeg ikke, men han søger dig med det samme og er tydeligt ked af det og ulykkelig, når han bliver bedt om at blive i sin seng...
Hvad ville der ske, hvis han fik lov til at lægge sig til at sove i stuen og du så derefter puttede ham ind i egen seng eller hvis du lod ham sove i soveværelset velvidende at du også kom ind og lagde dig der senere? Jeg ved godt at han på sigt skal lære at sove i sin seng på sit værelse, men når det ikke hjælper at vise ham at du er der, være i nærheden, stryge tøj, tænde lys, lade døren stå åben osv. når han ...
... bare vil være i nærheden af dig, for at falde til ro - er det så ikke sådan det er nødt til at være i en periode? Når han så føler sig tryg nok til at sove på værelset så skal han naturligvis flyttes tilbage.
Jeg ved fra et af dine tidligere breve at din mand rejser meget og ofte er væk i nogle uger af gangen. Kunne det tænkes at jeres dreng søger dig ekstra meget, fordi han er bange for at du også forsvinder? Børn vil naturligt i 2-3 års alderen begynde at have flere tanker og vil kunne være bange for forskellige ting, men vil ofte ikke kunne sætte ord på en angst eller uro de føler. Måske er han reelt urolig for om du pludselig også er væk en dag og har måske derfor ekstra behov for at have dig nær og søger dig derfor ekstra meget ...
Der må være et eller andet som gør, at han så tydeligt protesterer mod at blive puttet på sit værelse alene. Han må jo være i søvnunderskud så det batter og burde derfor naturligt falde omkuld, når det blev aften og sengetid, hvis man sad lidt hos ham, beroligede og betryggede ... Hvis det altså passer at han kun sover 1½ time om dagen, det er jo også en mulighed at han der sover mere end du tror/får at vide :)
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham og med det hele :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Kostfibre og børn
Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.
Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...
Pudendusblokade ved fødsel
Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.
Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.
Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

