Brev:
Sove i egen seng - 4 mdr.

Hej Helen.
Her kommer så endnu et brev fra mig :)
Det drejer sig stadig om søvn, noget der naturligt nok fylder en del hos os, og som besværliggøres en del af at der er to små poder!
Mit spørgsmål omhandler den mindste af mine tvillinger, Rasmus. Det går egentlig rigtigt fint med at putte ham (det er mig, der putter ham, da han er inde i en periode, hvor det mest er mor, der dur), han vågner ofte et par gange igen efter 15-20 minutter, men kan hurtigt beroliges og lulles i søvn igen.
Vi er oppe og give dem begge mad 2 gange i løbet af natten, den første gang mellem 01 og 02. Rasmus kan dog godt blive urolig inden da, men som regel kan han lulles i søvn igen, så jeg kan “strække den lidt”. Nogen gange ender han i vores seng efter den første madning, hvis han i mellemtiden er blevet for vågen og jeg er for træt til at sidde længe på sengekanten og lulle ham i søvn. Når han sover hos mig, kan han ofte tage længere stræk inden han skal have mad.
Hvis han er blevet puttet i sin egen seng efter madningerne om natten, så ender han som regel hos mig ved 6-6.30 tiden, hvor han igen bliver urolig og vågner. For at få ham til at sove videre, tager jeg ham over til mig, hvor han falder til ro igen og sover ...
... til 7.30-8.00. Nogen gange puttes de begge to i vores seng, så jeg får bedre og mindre afbrudt søvn på de tidlige morgentimer efter sidste madning.
Mit spørgsmål går på, om det er forkert at tage ham så meget over i vores seng? Han vågner jo aldrig op i sin egen seng mere….selvom det er dér, han bliver puttet hver aften. Skal jeg bare acceptere, at sådan er det lige nu eller skal jeg arbejde målrettet på at få ham mere i sin egen seng?
Du skriver desuden til mange andre, at de bør give et måltid sen aften, ca. kl. 23.30. Vi forsøger at komme i seng kl. 22 herhjemme, eller lige så snart det kan lade sig gøre! I praksis vil det dog oftest sige kl. 22.30-23.00. Så vi er lige gået i seng, når dette måltid skulle gives. Det er hårdt at stå op, når man lige er faldet i søvn og generelt er udmattet. Kan det virkelig være meningen? Bør vi gøre det? (Rasmus vågner faktisk ofte omkring midnat og er urolig, men kan oftest lulles i søvn. Men det er måske ikke hensigtsmæssigt?)
Generelt står vi jo op og giver flaske, men skal vi tilbyde den mens de ligger i deres seng? Kan man gøre det med alle måltider, eller skal det blot være dette ene?
Håber ikke mine spørgsmål blev for rodede…
Mange hilsener
Katrine
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Negle
Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.
Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.
Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.