Annonce

Annonce

Svar: Vil kun sove sammen med mor og far


10. februar 2010

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære trætte mor

vi har tidligere drøftet din datters behov for mælk og at hun evt. havde behov for ekstra mælk i løbet af dagen, for at kunne sove bedre ... Hvordan går det med det? Har du fået hende til at spise af en flaske, kan du give hende mme af en kop eller oplever du at din amning er blevet øget og at hun får mælk nok hos dig nu? Det har naturligvis noget at sige, at hun får mælk nok hele dagen igennem, for også at kunne sove godt.

Du skal arbejde på en rytme, hvor hun sover 3 lure dagligt - en formiddagslur, en middagslur og en lur sidst på dagen. Jvf. tidligere sendt plan for dagen. Det er en god idé at du giver hende skemad, når hun vågner af lur, leger med hende, skifter hende, ammer hende (evt. supplerer med mme) og derefter putter hende.

Når du lægger hende til at sove, så er det vigtigt at hun ikke er vågen, men puttes fra din favn og ned i seng eller barnevogn, lige der, hvor du kan se at hun misser med øjnene eller øjnene kører rundt i hovedet på hende, og hun lige registrere hvor hun bliver lagt. Stille og roligt fra favn ned i sengen.

Bruger hun sut, så skal denne indgå som en del af putteritualet. Indfør også gerne en klud, som er der allerede når du ammer og som følger med fra favn og ned i seng. Det vil være hensigtsmæssigt at hun ammes og når hun så efterfølgende viser træthedstegn, så gør I klar til at putte hende. Hvor du normalt ville lægge dig med hende, skal du istedet svøbe hende. Hvis hun ikke bryder sig om et almindeligt svøb, så prøv med en voksipose, dyne, et større tæppe eller lignende. Det at være svøbt vil give hende fornemmelsen af tryghed og at være tæt - men det vil være af et klæde og ikke af din favn.

Sengen kan gøres hyggelig og tryg ved at have en sengerand, en himmel eller lignende, så barnet på den ...


Annonce

... måde er omsluttet og føler sig mere som "liggende i en lille hule".

Når I lægger hende fra jer, skal det være inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hun er svøbt og hun har evt. en sut og sin klud. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er på den måde du lærer hende at sove i sin egen seng.

Med hensyn til at skulle overskue Elizabeth Panthleys bog, så kan du læse anden dels begyndelse. Hvis det er den nyeste udgave du har (hardback) så er det fra side 89 til 135 ... så er du hjulpet lidt på vej :)

Hvor er din sundhedsplejerske henne? Hvem har I ellers omkring jer? Din datter skal ikke sove 2 timer mellem kl. 7-22, det har ingen af jer godt af! Hvem har du omkring dig som kan hjælpe med at få lillepigen til at spise og drikke mere og blive puttet og falde til ro? Bed om hjælp hvor du kan.

Håber du kan bruge dette videre, pas godt på hinanden!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Forkølelse

Hvis det lille barn er forkølet, kan han/hun få besvær med at spise, da det er svært at få vejret ordentligt igennem næsen. Det betyder også, at barnet kan have svært ved at sove.

Her er et par gode råd:

- Hæv hovedenden, der hvor barnet sover, med et par bøger eller et sammenrullet håndklæde under madrassen

- Brug lidt modermælk eller saltvand som næsedråber. Dryp det direkte ned i næsen. Du kan evt. bruge en lille ske eller en pipette. Saltvand og...

Læs mere i Babylex

Ekstra væske baby

Børn, der får flaske, kan i visse perioder have behov for at få ekstra væske. Det kan være ved sygdom med feber, eller i særligt varme sommerperioder.

Nogle gange vil barnet vise behov for en ekstra flaske mælk, og det er helt fint. Børn der får flaske skal have lov til at selvregulere deres behov. Men andre gange vil det være fint at tilbyde væsken som vand. De første 4 mdr. skal vandet koges. Derefter kan barnet få vand fra hanen, med mindre man har privat vandboring.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce