Brev:
Renlighed - det gik ellers så godt!
Hej Helen,
jeg har en dreng på 3 år og 9 måneder, som har været renlig om dagen siden i sommers - altså over ½ år. Han blev storebror for 4 måneder siden, og inden for de første uger efter dette valgte han selv at lægge bleen om natten. Han tissede i sengen en nat for nyligt, hvor han var meget, meget træt, men ellers har han ikke haft et eneste uheld om natten.
I begyndelsen var det lidt svært at gå uden ble om dagen, nok mest fordi det var mens vi var på ferie og toiletterne ikke altid var til at finde, men vi synes hurtigt han kom efter det. I børnehaven er der sjældent uheld, men han er begyndt at have en del uheld herhjemme. Det begyndte for en måned eller 1½ siden.
Han kan tisse i bukserne 4-5 gange i løbet af en eftermiddag, hvor der altså ingenting har været i børnehaven hele dagen. Det sker også af og til, at han laver i bukserne, men der er det vores klare indtryk at han ikke er nået derud. Bortset fra to gange, hvor han ikke har sagt noget før næste gang han kom på toilettet. De to gange har jeg sagt at jeg synes det er meget træls at vaske ham, når det er helt indtørret, og at jeg gerne vil have at han siger til tidligere.
Tisseriet er et noget større problem. I begyndelsen regnede vi med at han syntes han var blevet så god til at holde sig, at han ville eksperimentere med, hvor længe han kunne holde sig, og vi sagde ikke så meget til det. Så begyndte han at gå med det i længere tid inden han sagde noget, og det har jeg det skidt med, for jeg vil ikke have at han går og lugter. Det stoppede han dog først med, da han blev meget øm på pungen, fordi han havde gået med urinvåde ...
... underbukser.
Han synes det er ulækkert at røre ved tøjet, når det er vådt af urin, men da tisseriet tog til valgte vi at lade ham selv tage det af og tage det rene på, så han skulle forbinde det med noget træls. Det ser ikke ud til at have haft nogen effekt.
Vi har selvfølgelig været meget opmærksomme på, om han har været jaloux på sin lillesøster eller om problemet med tisseriet kan være en form for regression efter hendes fødsel, men han har ikke vist nogen tegn på jalousi, og jeg tror ikke tisseriet har med det at gøre. Det kunne også handle om manglende opmærksomhed, men det tror jeg heller ikke det gør.
Vi er ved at være ret irriterede over at skulle skifte hans tøj så tit og over at skulle vaske så meget, fordi vi ved at han godt kan mærke, at han skal på toilettet. Han er en klog lille dreng, og han forstår vist godt hvorfor vi er irriterede.
Vi er meget i tvivl om, hvad vi skal stille op med det, fordi vi ikke ved hvad det skyldes. Det er meget svært ikke at vise, at man er irriteret, når man for 4. gang må op og hente rent tøj, men han skal jo også gerne vide at det er galt. I går sagde jeg til ham at han må gå i natbukser resten af dagen når han har haft et uheld, fordi jeg ikke kan følge med til at vaske bukser, når han skal have så mange rene hver dag, men det tror jeg måske han vil være ret ligeglad med.
Jeg har også foreslået ham at jeg køber nogle bleer han kan bruge herhjemme, for hvis man ikke vil gå på toilettet må man jo bruge ble, og det havde han absolut ikke lyst til. Men måske er det vejen frem? Jeg er bare bange for at komme til at ydmyge ham.
Hvad tænker du?
Med venlig hilsen
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Efterveer
Efter fødslen skal livmoderen trække sig sammen til normal størrelse igen, - disse sammentrækninger kalder man efterveer. Jo flere børn man har født, jo mere vil livmoderen skulle trække sig sammen, og jo værre er efterveerne ofte.
Efterveer mærkes ofte under amning. Når barnet dier ved brystet, produceres hormonet oxytocin, der får livmoderen til at trække sig sammen og i dagene efter fødslen vil livmoderen gradvist blive mindre - lige efter fødslen går livmoderen ofte til...
Ruskevold
Nogle gange sker det, at man i overskrifter kan læse om børn, der er blevet rusket af deres forældre. Men lige meget, hvor meget eller hvor længe et barn græder eller skriger, så må man aldrig slå eller ruske sit barn.
Et spædbarn der ruskes kan få blødninger i hjernen, som kan medføre hjerneskade eller død.
Kommer du i en situation, hvor du kan mærke at du ikke kan klare barnets gråd og hvor du kan risikere at gøre dit barn ondt, så læg barnet i seng, lift eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.