Brev:
Motorisk urolig under søvn (del 2)
Kære Helen
Jeg skrev til dig i januar vedrørende vores datter, der vågner ca. hver halve time hele natten igennem, og som derudover er meget irritabel og grædende.
Vi har været til kiropraktor henved 18 gange nu, og du anbefalede at vi fik en henvisning til børnelæge.
Vi har nu haft hende til undersøgelse hos børnelæge, og hun er erklæret sund og rask. Dog er hendes vægtkurve faldende (har taget 450 gram på de sidste 4 uger), omende den endnu ligger inden for normalområdet.
For en sikkerheds skyld, vil de undersøge hende mens hun sover (med elektroder), men de forventer ikke at finde noget sygeligt.
Lægen mente heller ikke, at hendes nakke fejlede noget, og hans personlige holdning var, at han ikke anbefalede kiropraktor ved fødsel med sugekop.
Kiropraktoren siger derimod, at hun IKKE har torticollis, men derimod nedsat bevægelighed i øvre del af nakken. Dette er ifølge hans vurdering nu forsvundet ved vores sidste besøg! Altså hersker der uenighed læge og kiropraktor imellem; men sådan er det jo ofte i sundhedsvæsenet. Vores forvirring er naturligvis nu total.
Men hvorom alting er, så står vi nu på bar bund igen: Hvordan hjælper vi vores datter (og os selv) til mere sammenhængende nattesøvn?
Hun falder relativt let i søvn omkring klokken 22.00 og sover derefter dybt og med afslappede lemmer i cirka 1-1½ time, hvorefter hun resten af nattens søvn er præget af gentagne opvågninger og flaksende arme og ben. Hænderne kører rundt i ansigtet, hun får svedige hænder og river sutten ud pga. bevægelserne.
Hun får mme inden klokken 22.00 og dernæst igen med cirka 3 timers mellemrum.
I dagtimerne sover hun af og til ...
... tungere uden uro i kroppen. En formiddagslur og middagslur (1-2 timers varighed) og en kortere aftenlur omkring klokken 17.00. Tidspunkterne kan dog svinge en del fra dag til dag. Men nattesøvnen ligger temmelig fast og er aldrig før kloken 21.30 tidligst.
Det er altså hovedsagligt natten, der er kendetegnet ved konstant opvågen, hvorimod dagtimerne til dels fungerer bedre.
Det har også altid været om natten, at hun kun kunne sove i vores favn og ikke i dobbeltsengen imellem os. Om dagen kan hun sagtens ligge for sig selv i sin lift.
Er det blot hendes naturlige søvnrytme, der bevirker at hun vågner, hver gang hun kommer op i de lette søvnstadier? Hvordan hjælper vi hende til selv at sove videre ned i den dybe søvn uden vores beroligende hænder på hendes flaksende arme?
Til slut vil jeg nævne, at hun generelt virker utryg, så snart vi ikke holder hende eller er meget tæt på hende. Jeg har opgivet at gå til mor-barn-gymnastik o.lign. da hun græder utrøstelig, så snart jeg lægger hende sammen med de andre småbørn på et tæppe. Alle former for opmuntring, afledning og trøst preller af på hende, og gymnastik bliver der ikke noget af for mit vedkommende. De andre småbørn kan ligge relativt længe og kigge på deres mødre, der bøjer og strækker til musikken, uden at blive ulykkelige, men vores datter vil kun være i arm!
Vi forsøger ihærdigt at vænne hende til at ligge for sig selv på legetæppe o.lign. hvilket går fremad herhjemme, men er uladesiggørelig, når vi er ude.
Hvad stiller vi op? Det er ren totur lige akkurat selv at falde i søvn hver ½ time, for derefter at blive vækket, hele natten igennem.
Med venlig hilsen
Janne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Gluten til baby
De fleste børn kan tåle gluten, og gluten kan introduceres til barnet i 4-6 måneders alderen under hensyntagen til de anbefalinger, der i øvrigt gælder om variation i kosten, når skemad gives til småbørn.
Hidtil sagde man, at spædbørn ikke måtte introduceres til gluten før efter 6 måneders alderen, men disse anbefalinger blev i 2015 lavet om, da der ikke er fundet videnskabelig dokumentation for at vente med at introducere gluten.
Gluten findes især i hvede, mens...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.