Svar: Flytning til eget værelse og flytning til nye hus
Kære Sanne
Da Marie tydeligt sover bedst, føler sig omsluttet og tryg, når hun er svøbt, så synes jeg I skal lade hende være svøbt lidt endnu. Det vil gøre hende mere roligt og tryg, når hun flyttes til egen seng og i nyt værelse.
Det er generelt en god idé ikke at udskifte hele putteritualet på en gang og det er vigtigt at det tætte og det nære bibeholdes, når hun skal lære at sove i egen seng. Det vil sige at hvis hun plejer at få et bad, få ren ble, nattøj, få mælk, en sut, sutteklud, blive svøbt osv. så skal I fortsat gøre dette uanset hvor I putter hende. Dynen, kluden, bamsen, de beroligende ord osv. skal være som det plejer at være, så det kun er sengen og omgivelserne der er nye.
Man kan overveje om I er nødt til at gøre det i etaper, så hun først puttes i sin nye hvor hun sover nu og lærer at sove der og derefter flyttes egen seng og putningen til det nye værelse. Måske har hun brug for denne mellemstation, men det kan også sagtens være at hun kan puttes direkte i ny seng på nyt værelse, hvis hun er svøbt og har den genkendelighed hos sig. Det vil jeg umiddelbart tro at hun godt kan.
I stedet for svøbet vil hun ...
... sandsynligvis have behov for en anden måde at føle sig omsluttet på. Det kan være nødvendigt at I står hos hende, holder jeres hænder beroligende på hendes krop, lader tyngden fra jeres hænder berolige hende når hun skal overgive sig til søvnen. Det kan også være at hun vil sove bedre i en sovepose, f.eks. en voksipose eller lignende, hvor I så stille og roligt kan lette lidt på dynen, når hun er faldet i søvn og dermed stille og roligt også lære hende at sove bare med en dyne over sig.
Med hensyn til specielle hensyn, så tænker jeg at Marie vil have det godt, hvis I er rolige glade og er der for hende, som I plejer at være. I princippet kan hun være hvor som helst, hvis bare mor og far er der og har det godt. Det er hvis I stresser og hun tydeligt mærker uro, at hun vil blive ked af det og forvirret. Så jo mere I kan få hverdagen til at ligne sig selv, jo bedre er det.
Hun spejler sig i jer, så jo mere glade og roligt I er, jo mere glad og rolig vil hun også være :)
Jeg håber I kan bruge ovenstående lidt videre på vej, rigtig god flytning - held og lykke med det, jeg går ud fra at I skal flytte til noget større og bedre - det bliver dejligt :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Massage - baby
Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.
Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...
Peanuts og børn
Peanuts (jordnødder) - bør ikke gives til børn under 3 år. Det samme gælder andre hele nødder, kerner fra vindruer, popcorn, hele rå gulerødder og lignende hårde fødevarer.
Børn under 3 år vil ofte have vært ved at tygge og bearbejde hårde fødevarer, og der er derfor en risiko for, at barnet fejlsynker - og det kan være meget farligt. I værste fald kan f.eks. en peanut sætte sig fast ved luftrøret og blokere luftvejene. Især peanuts og kerner fra vindruer har vist sig at udgøre...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

