Annonce

Annonce

Svar: Længerevarende natteuro


14. februar 2010

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Charlotte

Tak for dit brev og velkommen til :)

Der er ingen tvivl om at separationsfasen og udviklingen spiller ind hos jer. Det hjælper forhåbentlig lidt at vide, at det er normalt og at der er tale om en fase...

Separationsfasen betyder, som du måske har læst at jeg har skrevet til andre, at han lige nu øver sig på at bevæge sig væk fra jer forældre, at han øver sig på at være mere og mere på egen hånd, øver sin selvstændighed, sin spirende personlige vilje. Fra at have siddet på skødet, til at sidde på gulvet ved dine fødder, til at sidde et par meter fra dig, - så øver han sig nu i at bevæge sig længere og længere væk. Han vender sig, kigger på dig, skal lige sikre sig at du er der. Han kravler måske hen til dig, skal lige have et kram og mærke dig, tankes op med lidt nærhed og så tør han atter bevæge sig ud i verden på egen hånd.

I denne periode, hvor han øver sin selvstændighed og vender sig mere og mere mod verden på egen hånd, vil han naturligt også blive lidt mere morsyg. De fleste børn vil altså i denne periode virker mere klyngene og vil dermed også helst vil opleve verden fra mors favn, når man møder fremmede. Det er for børn i denne alder ofte meget grænseoverskridende hvis gæster eller andre kigger meget på dem eller henvender sig direkte til dem - barnet har brug for at studere på afstand, finde ud af at vedkommende ikke er farlig. Barnet har brug for at studere, hvordan virker mor, tager hun det roligt .. okay, så kan jeg også tage det roligt.

Derfor vil børn der gennemgår denne udvikling ofte også søge bryst eller flaske lidt ekstra og vil, som du selv oplever lige nu, have behov for ekstra fysisk kontakt når de skal sove. Jeg ser her ingen problemer i at man giver barnet den ekstra nærhed som barnet tydeligt viser behov for - det giver på sigt langt bedre sovevaner end hvis man lader ham græde sig i søvn og vælger "den hårde metode" :)

Jeres dreng vil indtil han er 12 måneder gammel have behov for 400ml mme dagligt for at være dækket ind med ...


Annonce

... jern. Det vil normalt blive dækket af 2 flasker i døgnet samt lidt mme i grøden om morgenen. De to flasker vil ofte ligge aften og sen aften eller aften og meget tidlig morgen og der er derfor absolut intet i vejen for at I fortsat putter ham med en flaske om dagen og giver ham en flaske ekstra enten sen aften eller meget tidlig morgen.

Hvis og når I mener det er nødvendigt at trappe lidt ud af mælkeindtaget, så vil det være rigtig fint at skrue mængden i flaskerne lidt ned. F.eks. bibeholde flasken inden putning, men skrue ned i mælkemængden kl. 24, så han der får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære.

Det at jeres dreng nu øver sig motorisk, lægger sig op i kravlestilling, rokker frem og tilbage, vender og drejer sig, rejser sig ved tingene osv. det øver han hele tiden. Både dag, aften og også om natten, når han sover. Han får sig meget nemt lagt sig i kravlestilling og vil, netop fordi han gør det halvtsovende, have behov for at blive lagt rigtigt igen. Børn laver også det man kalder "headbanging" hvor han gentagende gange kan findes liggende i kravlestilling og slå hovedet ind i gavlen på sengen. Det er altså en situation, som man faktisk har et ord for :o)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det er ikke farligt, men naturligvis frustrerende både for jer og for ham. Det bliver dog bedre i takt med at han finder ud af at kravle, vende og dreje sig og i det hele tager bliver bedre motorisk. Jo mere han øver sig, jo bedre bliver han :) Det er vigtigt at I ikke reagerer på alle lyde og bevægelser han har. Han må gerne trille om på maven og sove videre der, men det er klart at de gange hvor han ligger og banker hovedet ind i sengegavlen, er I nødt til at lægge ham ned, berolige og putte ham igen.

Så ganske kort, så er det I oplever helt normalt for alderen og den udvikling han går igennem. Det er meget fint at I giver ham den omsorg og nærhed han viser behov for, det er ikke dårlig vane at gøre sit barn trygt ved at skulle sove. Det kommer kun godt igen :)

Rigtig meget held og lykke med ham fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Jeg har nu i over 3 år været medlem af din hjemmeside og har ALTID påskønnet dine gode og fornuftige råd omkring mine to børn. Selvom du aldrig har mødt mine børn, har du altid rådgivet mig som om du hele tiden har været en del af deres liv......

Du er klart den bedste og ærligste sundhedsplejerske jeg nogenside har stiftet bekendtskab med, og jeg vil altid sætte pris på dine gode råd, som har gjort min hverdag bedre og mindre skræmmende.

Endnu engang tusind tak.


Annonce