Svar: Kalder ikke på mor
Kære Mona
Jeg kan godt forstå du undrer dig, for det du fortæller hører godt nok til undtagelserne, det er usædvanligt ... Det lyder dog som om at du har en meget tryg dreng, der ved at I er der og kommer og hjælper - og derfor ikke kalder, men som du selv skriver, så skal han jo ikke ligge med høj feber, kaste op og lignende uden at bede om hjælp ... :)
Du skriver at han snakker så snart I åbner døren, men du skriver også at dørene altid står lidt åbent - gælder det også når han ikke er syg? Det er naturligvis vigtigt at han kan høre jer og at I kan høre ham, ikke kun i sygdomsperioder, men i det hele taget, så I sikrer jer at han rent faktisk ikke ligger og kalder, ikke bliver hørt. At han er glad og rolig tyder dog på at han trives fint med tingene som de er og det må du jo et eller andet sted holde fast i.
Du beskriver jo en dreng som virker rolig, ...
... glad og i fin trivsel og i god harmoni. Du skal naturligvis opfordre ham til at kalde, når han har det skidt, ligesom du også i dagligdagen gerne må opfordre ham til at kalde på dig, når han vil dig noget og du er i et andet rum. Måske er I bare rigtig gode til at komme til hinanden, når I vil hinanden noget i stedet for at råbe til hinanden, som man jo gør mange steder ... og det har han så lært ved netop at gøre det han oplever I gør. Når jeg vil mor noget, så går jeg hen til hende, jeg behøver ikke kalde ... Lidt utroligt for en 2 årig, men måske en forklaring.
Mon ikke at han med tiden, når han får en åben seng og selv kan kravle ud og ind vil søge jer, når han får behov -også om natten ... Indtil da er det rigtig godt at tage ham ind til jer når han er syg, så han ikke ligger alene.
Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke med ham:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Stamceller
Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.
Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.
Sikkerhed i hjemmet
Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.
Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.
Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.
Gå...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

