Svar: Nattetisseri
Kære Elias mor
Jeg synes det lyder som om at Elias ikke er klar til at undvære bleen om natten og jeg synes derfor I skal prøve at sælge idéen ved at tilbyde ham en ble som er til større børn - ikke en babyble, men en 'drengeble'.
Jeg vil anbefale dig at købe "DryNites Sleep Shorts" som er designet til at ligne rigtige boksershorts. De er til børn fra 4-7 år og dem vil han ganske givet godt kunne acceptere, netop fordi de er lavet til "store drenge". Derudover findes der faktisk også DryNites BedMats, som er et absorberende engangsunderlagen, der holder madrassen tør. Oversiden er blød og undersiden har en vandtæt membran og de kan absorbere op til 900 gram væske. DryNites produceres af Kimberly-Clark og de sælges i de fleste supermarkeder, på apoteket og hos Matas.
Det er vigtigt at I taler med ham om, at det ikke er hans skyld, men at han har en "drilleblære", det er vigtigt at han får frataget sig følelsen af ikke at kunne leve op til egne og jeres forventninger - for ...
... han kan faktisk ikke gøre for det.
Vores vandladning styres af det Anti Diuretiske Hormon, som udskilles fra hjernen, når vi sover, for at nedsætte urinproduktionen om natten. Det er på grund af dette hormon at vi kan sove igennem uden at skulle tisse. Men nogle børn er lidt længere tid om at udvikle evnen til at producere nok af hormonet og derfor tisser de i sengen om natten.
Nogle børn har også en urinblære, der ikke kan rumme nok urin i forhold til deres alder. Når de så tisser om natten, så tisser de mere end blæren kan rumme og derfor "løber det over". Det kan faktisk godt være tilfældet, selvom barnet rent faktisk producerer nok af det Anti Diuretiske Hormon.
At kunne holde sig tør om natten er altså ikke kun et spørgsmål om at ville det. Man skal også være fysiologisk parat, det kræver en vis homonel modenhed og den er man desværre ikke selv herre over :)
Jeg håber I hermed er hjulpet videre på vej, rigtig meget held og lykke med det hele - også den forestående fødsel :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Æbler og æblemos
Barnet kan fra 6 måneder spise al slagt frugt, frisk eller kogt. Frugten bør stadig moses, og æblemos vil ofte være et hit hos børn - især hvis det serveres, som topping på en grød. Rå æbler bør du dog være opmærksom på.
Børn under 3 år bør ikke få fødevarer, som er meget hårde eller som knækker let. En stor æblebåd kan knække og sætte sig fast i halsen, og af samme grund kan det ikke anbefales at give små børn et helt æble at gnave af. Du skal også være opmærksom på skrællen,...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

