Svar: Problemer 1-2 timer efter putningen
Kære Eva
Det er dejligt at høre at der sker små fremskidt hos jer, selvom de er små, så er de stadig fremskridt og det vil ofte være sådan at det går to skridt frem og et tilbage, så det kræver lidt tålmodighed :)
Det er fint at I har fået jeres dreng lært at sove i sin seng i stedet for at være i favn. Nu skal han så hver gang lære at falde i søvn uden at have flasken i munden. Det vil sige at han hver gang lige skal nå at registrere at flasken fjernes, kigge på dig, trille om på siden og sove videre. Det er vigtigt at han registrere at flasken er væk. Ellers er det ligesom hvis du mister din pude om natten.
Forestil dig at din hovedpude falder ned af sengen. Du ved at den skal være der, den var der, da du falde i søvn og pludselig mærker du at den er væk. Du vågner lidt mere op, søger med din hånd, leder efter den. Hvis du finder den, så trækker du den ind under hovedet og sover roligt videre, hvis du ikke finder den, så vågner du lidt mere op. Mærker måske på gulvet om den er faldet ned der og hvis den er det, så tager du den op og sover igen roligt videre.
Forestil dig så at nogen har fjernet din hovedpude. Du forbinder den med at skulle sove, du vågner og leder efter den, men den er væk ... Så vil du naturligt ikke kunne sove videre. Og det er det samme jeres dreng kan opleve med sin flaske, hvis han fortsat falder i søvn med den. Det er derfor han nu skal lære at overgive sig til søvnen uden at have den som afhængighed og det er vigtigt at han registrerer at du nu flytter den fra ham.
Derudover spiller hans daglige rytme, indtag af mælk og mad i løbet af dagen, hvor meget han sover om dagen osv. naturligvis også ind på nattesøvnen og en alderssvarende plan for dagen vil se således ud:
Morgen 7-7.30: Havregrød, sødmælk af kop.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Formiddagslur 9.30 - ...
... sover 45-60 minutter
Frokost 11.30: Rugbrød med forskellig smørbart pålæg, suppleret med kogte grøntsager, ærter, majs, gulerod, kogte pastaskruer, stykker af frikadelle osv. Vand af kop.
Puttes til middagslur ca kl. 13 og sover her 1½-2 timer.
Eftermiddag 15.30-16: En portion tykmælk med frugtmos, revne æbler, rugbrødsdrys, mysli eller lignende, ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Mad i stykker og lidt der moses - f.eks. kartofler og sovs moses med en gaffel og frikadelle gives i stykker. Sødmælk af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød inden sengetid, så I er sikre på at han ikke går sulten i seng.
Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20
Sen aften 23-24: Flaske, som stille og roligt udtrappes i mængde, så han ved 12 måneders alderen helt kan undvære denne.
Som du kan se er det fortsat nødvendigt med to lure dagligt og her vil formiddagsluren ofte være meget kort og middagsluren lidt længere. Gennemsnitligt vil børn i denne alder have behov for at sove 13½ time i døgnet. Det vil ofte være 11-11½ time om natten og 2-2½ time samlet i løbet af dagen.
Det er altså vigtigt at I ser på jeres drengs samlede søvnindtag, hans indtag af mad, hele hans rytme osv. før I begynder at tale om hvorvidt han om natten "skal have lov til at ligge" eller reelt har brug for noget for at komme videre i søvnen.
Her spiller alder og udvikling naturligvis også ind og han har et naturligt behov for også at føle sig nær jer, med den alder han har. Han forstår ikke at I er lige ind på den anden side af væggen, når han ikke kan se jer, føler han sig forladt og alene. Derfor skal man naturligvis reagere når han er ked af det :)
Jeg håber at I kan bruge ovenstående tanker lidt videre, fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen ...
Jeg ville bare blot meddele dig, at det går så godt i øjeblikket at jeg næsten ikke kan få armene ned..
Jeg gik jo rundt og tumlede med tanker om at min datter "kørte" på mig osv.. Men du fortalte mig at hendes humør skifter rigtig hurtigt og at lige netop hendes alder / denne såkaldt selvstændighedsfase gør at det kan være svært for både forældre og barn..
Jeg tror, at fordi jeg er blevet opmærksom på det, så tager jeg det ikke mere personligt og det gør at jeg ikke bliver ked af det mere..
Hvor er det dog dejligt at der også er nogle perioder der faktisk går godt..
Jeg er sikker på at der ligger udfordringer der ude i fremtiden som venter på os, men dem kan jeg ikke komme udenom..
Så rigtig mange tak herfra Helen..
HVOR HAVDE DU DOG RET!!!!!!!!!!!!!
Med venlig hilsen
M´s Mor

