Brev:
Klynker stadig for tit
Hej Helen.
Jeg skrev til dig for 3 måneder siden, ang vores dreng på dengang 12 måneder, som klynkede og græd meget ofte.
Det er heldigvis blevet bedre som tiden er gået, men jeg synes stadig at han afprøver vores tålmodighed - lidt for ofte.
Mit spørgsmål til dig denne gang går på opdragelse i disse situationer. Vi har diskuteret det herhjemme, hvordan vi skal gribe det an, for at gøre det rigtigt.
Oskar er nu lidt over 15 måneder, er stadig generelt en glad og charmerende dreng, som vi elsker overalt. Han har stadig har en tendens til at klynke og græde, men det er som om at der nu begynder at tegne sig et mere klart billede af, hvornår vi kan forvente disse situationer.
Det er typisk i løbet af dagen, når man ikke lige kan beskæftige ham, og hvor han får lov at tulle rundt lidt "alene", uden at vi sidder og leger med ham på gulvet.
Det er jo svært at sidde og underholde ham hele tiden, da der jo også er ting der skal laves.
Men det virker som om han ikke vil finde sig i det. Som om han er rastløs. Han maser sig ind foran én, når man for eksempel står i køkkenet og laver mad, strækker armene op imod én og vil op. Når man tager ham op, vil han ned 5 sekunder efter. Og derefter bliver han sur når man så sætter ham ned igen.
Denne leg kan man lege mange gange i løbet af eftermiddagen :o)
Det er vældig frustrende, især omkring aftensmadtid, hvor man er lidt presset af tid og mangel på overskud.
Mor og far kan sjældent lave mad sammen- eller andet husligt. Der skal altid være én af os til at underholde den lille.
Når man overgiver sig og sætter sig ind i stuen til ham og hans legetøj, så bliver han som regel glad. Men så snart man vender ryggen til ham, så bliver han ked af det igen.
Man kan stensikkert ikke forlade stuen 2 sekunder, uden protester.
Han er i det hele taget meget obs på, når vi går ud af rummet. Det vil han ikke have.
Vi har "købt" vores 9-årige søn, til at tage sin lillebror med op på hans værelse og lege med ham en halv times tid, imens vi laver mad nedenunder. Det fungerer egentlig fint, den mindste er meget glad for det, men stadig er jeg lidt træt af, at vi er afhængige af, ...
... at det skal være sådan.
Ville jo helst have dem hos mig imens vi laver mad, i en god stemning. :o(
Næste punkt hvor han 100% bliver ked af det, hver eneste aften, er når han har spist aftensmad. Han spiser og drikker godt til med god appetit, men er som regel før færdig end os andre. Han er glad og stolt imens han spiser. Men pludselig, efter 10-15 minutters madro ved bordet, bliver han ked af det og utilfreds, vil ikke spise mere, og sidder og rækker sin hånd ud efter min arm, imens han tuder. Jeg ved simpelthen ikke hvad det handler om. Det er det samme cirkus hver aften. Vi plejer at tage tallerkenen væk, tørre ham og sætte ham ned, så han kan lege på gulvet imens vi spiser færdig. Men som regel er hans humør ødelagt og han fortsætter med at ville have opmærksomhed. Hiver i os og prøver på at komme op på bænken ved bordet, og hive tingene ned fra bordet.
Sidste punkt hvor den er sikker på tuderi hver gang, det er på puslebordet, når han skal have tøj på eller af. Vi har heller ikke oplevet en badetur uden efterfølgende tudetur bagefter, i forbindelse med at skulle have nattøj på.
Nogen gange føler vi at han manipulerer os med sin klynken og græderi.
Vi er enige om at vi meget nødigt vil sidde med et barn der tuder hver gang han ikke får sin vilje, som 3-4 årig.
Derfor er vi usikre på hvor meget vi skal reagere på denne adfærd. Hvor meget opmærksomhed vi skal give det?
Jeg kan ikke holde ud at have et grædende barn imellem benene uden at prøve på at trøste ham.
Men omvendt gør vi måske både ham og os selv en bjørnetjeneste?
Det skal siges at vi prøver at følge dine råd omkring kost. Han spiser godt og har en god appetit. I ulvetimen prøver vi på at tage det stille og roligt og sidde og spise mellemmåltider med ham. Så det er ikke sådan at vi farer rundt fra det øjeblik vi kommer ind ad døren om eftermiddagen.
Han sover godt om dagen og om natten, så søvnen tror jeg heller ikke på kan være problemet.
Vi håber du har nogen gode råd hvordan vi skal forholde os.
Er han måske i en alder hvor disse ting er sat på spidsen? Og i så fald, hvornår plejer det at gå den anden vej??
Med venlig hilsen
Oskars mor :o)
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Appetit
Børns appetit varierer meget. Nogle gange spiser barnet meget i løbet af en dag og andre gange betydeligt mindre.
Det er helt i orden, så længe barnet trives, er aktivt og hverken bliver for tyk eller tynd. Og som udgangspunkt må du tro på at dit barn har en naturlig evne til at spise, når de tilbydes mad og til at sige fra, hvis det ikke har behov for mere.
Når man ammer ved man aldrig hvor meget barnet egentlig får og her må man tro på at hvis der kommer noget ud...
Insemination
Hvis man har problemer med at blive gravide, så kan man blive behandlet med Insemination.
Insemination er den enkleste fertilitetsbehandling og den kan hjælpe, hvis manden har lettere nedsat sædkvalitet.
Behandlingen foregår ved at man fører en portion sæd direkte ind i livmoderen. På den måde springes sædcellerne den første del af vejen til ægget over og chancen for graviditet er dermed større. Derudover bruger man en 'oprenset' portion sæd, det vil sige en mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...