Brev:
Bule på hovedet og spisevægring

Hej Helen
Har fulgt din brevkasse flittigt gennem min søns første 8 mdr. og har fået mange gode tips undervejs. Har nu selv et spørgsmål.
Lige lidt om min dreng:
Han har lige rundet de 8 mdr. og er en stor glad dreng på 9.6 kg og 75 cm. Har har indtil nu haft vældig fart på og kastet sig over livets udfordringer med krum hals, både motorisk og kostmæssigt . . indtil forrige fredag.
Han spiser normalt tre gode måltider dagligt, samt diverse mellemmåltider med frugt, grønt, brød osv. Og tog derudover ca. 3x200ml mme dagligt - altså lige efter bogen.
Han kan knap kravle endnu, men forsøger ihærdig, ligger og rokker på alle fire, roterer om sig selv men kan kun skubbe sig bagud. Desværre fik han i fredags sig skubbet ind under vores sofabord, et tungt betonbord, hvor han slår hovedet op i. Jeg så det ikke, men fandt ham indenunder. Inden jeg fik ham ud nåede han at knalde hovedet op yderligere et par gange, så der kom en mægtig bule. Han var selvfølgelig meget ked af det, skreg og skreg. Men var ikke ellers påvirket. Faldt i søvn i armene på mig kort efter. (Det var tæt på formiddagsluren det skete).
Herefter synes jeg han har ændret sig noget. Det startede med at han kastede sin frokost op. Jeg kontaktede lægen, som checkede ham igennem, men fandt intet udover bulen og selvfølgelig en lidt pylret dreng. Resten af dagen/aftnen ville han stort set intet spise, ej heller tage flasken og sådan har det stort set været den sidste 1½ uge. Det skal siges han i weekenden efter uheldet, løb ind i en forkølelse med hoste og løbende næse og ganske let feber, for så at få diareé en enkelt dag. Hårdt for moderen da han aldrig før har fejlet det mindste.
Han ...
... virker nu okay igen, er glad og aktiv på gulvet, bliver måske lidt hurtigere pylret og ked af det og pludrer også mindre end tidligere - synes jeg. Mener min mand dog ikke :-)
Mit store problem er nu, at jeg simpelthen ikke kan få ham til at spise igen, og hvad værre er, heller ikke drikke noget. Han kniber munden sammen, drejer hovedet væk og skubber flasken væk. Jeg prøver troligt at tilbyde ham noget hele tiden, men nej. Jeg har ca., kunnet få omkring 100-150ml væske i ham i løbet af en dag og ganske få mundfulde mad, og det er jo alt for lidt, når han tidligere har kunnet spise rigtig meget. Han tisser selvølgelig også tilsvarende mindre, kan faktsik nøjes med at skifte ble morgen og aften.
Han virker simpelthen bare ikke sulten. Min ssp og læge siger, at så længe han ikke er sløv - hvilket han ikke er - kan jeg ikke gøre andet end at nøde ham til at tage noget og at det nok skal komme, men til morgen græd han bare han så tallerknen med grød. Han har enkelte morgener (kl. 6) taget 120ml mme sådan halvt i søvne, men det er stort set også hvad det bliver til. Han er ikke god til at drikke af kop endnu, så det kniber jo også der. Selvom han - heldigvis - er en stor dreng, kan jeg godt mærke på ham at han taber sig.
Har du oplevet noget lignende før? og har du evt. nogle forslag til hvordan jeg griber det an. Han skulle jo nødig gå hen og udvikle spisevægring :-)
Bulen på hovedet er der stadig her 1½ uger efter, omend mindre end i starten, hvor længe vil den være der? Er selvfølgelig vældig bekymret for, om han skulle have taget skade på nogen måde. Håber du kan finde hoved og hale i ovenstående.
Mange hilsner og tak for en god brevkasse.
Den bekymrede moder.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...