Svar: 7 mdr og skriger fordi det sjovt
Kære Anja
Jeg kan godt se at det er et dilemma du står i, men det er altså helt naturligt for din datters alder, at hun øver sig i lyde og styrke og det er altså forkert at hindre hende i dette. Det er jo kun en periode og det går over af sig selv. Hendes sprog vil udvikle sig og i stedet bliver det stavelser hun øver sig i. Ma-ma, da-da osv.
Vær opmærksom på at hun spejler sig i jeres ansigt og ser den reaktion det giver at skrige. Hvis hun kan se på jer at det giver ekstra meget opmærksomhed, så er det naturligvis endnu mere interessant. Men hvis I ignorere hende, så bliver hun sikkert ved, for hun ved jo at jeres opmærksomhed nok skal komme på et tidspunkt.
Prøv i stedet at imødekomme hende 'sikke du kan skrige, kan du også sige andre lyde' og så hjælpe hende til at skifte over til en anden form for tale. Brug hendes lyst til kommunikation til at synge en sang sammen med hende, kigge i en bog osv. så hun får den opmærksomhed hun gerne vil have, bare på en anden og måske mere hensigtsmæssig måde. En ...
... sang som Lille Peter Edderkop, hvor du med dine hænder laver tegn til sangen, er god for hendes alder og din gestikuleren vil fange hendes interesse.
Med hensyn til træthed, så er det naturligvis en god idé at I putter hende, når hun skriger, men måske kan I gøre det før. Nogle børn er meget tydelige i deres signaler og andre sværere at tyde, måske hører din datter til de sidste:o) Men prøv at vurdere om du evt. kan putte hende lidt før.
I løbet af dagen må I være ude så meget som muligt, vejret er jo heldigvis godt i øjeblikket, så gør det til en vane at gå en tur med barnevognen hver dag. Lad hende sidde op og følge med i hvad der sker, så hun får en masse oplevelser og indtryk, der også er med til at gøre hende træt.
Hvad de tænker i vuggestuen...det må de da om. Jeg er sikker på at de andre synes hun er dejlig. Hun lyder som en helt igennem sund og kvik lille pige, som bare er i gang med at udvikle sit sprog og sin stemme. Hun når snart til et andet stadie, så hold modet oppe og glæd jer over hende:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Navle
Hos det nyfødte barn sidder stadig en rest fra navlestrengen, som vil falde af, af sig selv, når barnet er mellem ca. 5 dage og tre uger gammelt. Det er normalt at det kan bløde fra navlen i denne periode og det kan også lugte fra navlen, da det er en forrådningsproces der sker.
Du skal være opmærksom på at navlen ikke begynder at lugte for meget, da det kan være tegn på infektion. Hvis navlen lugter gennem barnets tøj, er det for meget. Hvis der er rødme omkring navlen, kan...
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

