Svar: Urolig søvn, urolig spisning mv.
Hej med dig
Tillykke med den lille pige og velkommen til :)
Det er rigtig fint at du både amme og giver flaske, på den måde sikrer du dig at hun får mælk nok og det giver en ro at vide, at det ikke er derfor hun er vågen, ked af det eller ikke vil sove sammenhængende. Det er også dejligt at far kan tage lidt over, når han kommer hjem - så det lyder som en god beslutning for jer.
Det er godt at du er opmærksom på at hun har svært ved at sige fra overfor verden, men ligesom gerne vil følge med i det hele og at du derfor skal skærme hende og lulle hende i søvn. Det lyder som om at du er meget opmærksom på hendes signaler for søvn, behov for leg og aktivitet og skærmning. Meget fint!
Du skriver at din datter er anderledes end de andre børn og at hun ofte får dig til at tvivle - både om der er noget galt med hende eller om der er noget galt med dig, eller måden du passer hende på ... Jeg tror ikke der er noget galt med nogen af jer! Jeg vil fortælle dig lidt om begrebet 'High Need Babies' som måske er det som spiller ind hos jer :)
Det er egentlig forkert at sætte sådanne betegnelser på børn, men jeg ved at det hjælper utroligt mange forældre. Så selvom jeg ikke går ind for at placerer børn i kasser eller give dem 'diagnoser', så kan det her være udmærket, fordi det handler om at vide, at man ikke gør noget galt og at der ikke er noget i vejen med ens datter - men at hun er som hun er, fordi det er hendes personlighed - det er måden hun er på.
High need babies har et meget højt aktivitetsniveau og er utroligt meget på, de sover ofte ikke særligt længe af gangen, deres søvnbehov er generelt lidt mindre end andre børn på samme alder. De bliver let irriterede og de er meget følsomme overfor forandringer. De kan vågne med et skrig fordi de er sultne og samtidig ...
... kan de også være for ophidsede til egentlig at mærke, når maden er der.
Når et barn som beskrives High Need skal spise, så vil det ofte være sådan, at når man giver hende bryst eller flaske, ja så vil hun ikke - men nøder man hende nok, ja så tager hun pludselig flasken og sluger 150ml.. hvorfor så stritte imod? - Fordi hun simpelthen har svært ved at fornemme hvornår hun er mæt og hvornår hun er sulten.
Det vil for forældre virke svært at opfylde disse børns behov og man får meget let en følelse af ikke at slå til. På den ene side så kræver barnet rigtig meget stimulation, kræver at man aktiverer og er om det hele tiden og på den anden side, så får de meget let så mange indtryk at de har svært ved at bearbejde dem. Så bliver det hele pludselig for meget. Man kommer således meget let til at stå i en situation, hvor man enten kommer til at overstimulere og give for mange indtryk eller hvor man kommer til at understimulere og skærme for meget. Og ligegyldigt hvad man gør, så oplever man at have et barn som er klynkende og utilfreds. Det er bestemt ikke nemt.
Helt overordnet set, så kan man jo sige at alle børn et eller andet sted er High-Need. Det har alle behov for at vi som forældre er opmærksomme på, hvornår de er trætte, sultne, skal stimuleres, skal hjælpes med at finde ro. Men mange børn har behov for hjælp til dette på få områder - barnet skal f.eks. have hjælp til at sove, men spiser i øvrigt fint.. Men high need babies de har ligesom behov for ekstra hjælp på alle områder og derfor er det så hårdt.
Måske er det en lille "High-Need-pige" I har ... Jeg tænker at det i hvert fald kan hjælpe dig at vide at sådanne børn også findes :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, rigtig god weekend - jeg håber I kan bruge mine tanker videre og at de giver lidt ro :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Spinat
Når børn er 6 mdr gamle må de gerne begynde at få lidt spinat.
Du skal dog være opmærksom på, at spinat indeholder Nitrat, og det bør derfor ikke fylde mere end 1/10 af portionen eller alternativt kun gives med 14 dages mellemrum.
Læs mere i min bog Helens bog om børn og mad
Udstyr til nyfødt - tjekliste
Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.
En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:
- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

