Brev:
Morsyg og motorisk udvikling
Kære Helen.
Jeg håber, du fik taget hul på din nye bog - den glæder jeg mig til :-)
Tak for dit svar sidst. Det var en rigtig stor hjælp, og vi er kommet rigtig godt i gang med variationen i maden, synes jeg. Han spiser dog stadig ikke så meget, hvilket godt kan bekymre mig lidt indimellem, men han vejer jo godt til, så jeg forsøger at lade være med at bekymre mig for meget.
Nu har jeg imidlertid nogle spørgsmål ang. Alfreds udvikling. Han er nu 7½ måned og fortsat generelt en smilende og glad dreng. Det går bedre med søvnen. De seneste par uger har han taget en lang lur på 1½ time dagligt – ofte formiddagsluren. Det har givet både ham og jeg et andet overskud.
Jeg oplever dog, at han i stigende grad stiller krav om at blive underholdt og aktiveret konstant. Det er altså lidt hårdt, og jeg er efterhånden løbet tør for idéer til, hvad jeg skal lave med ham. Ligeledes er jeg blevet bekymret for hans motoriske udvikling.
Alfred har aldrig været super god til at underholde sig selv. Og jeg er helt sikkert heller ikke god til at lade ham ligge og lege selv – jeg får simpelthen dårlig samvittighed over at lave noget andet end at være sammen med ham. Jeg føler mig som en dårlig mor, når jeg for eksempel ordner nogle praktiske ting. Er jeg eksempelvis nødt til at gå i bad, mens han er vågen, ligger han og skriger og bliver enten rasende eller dybt ulykkelig, når jeg ikke kommer og tager ham op. Også selvom jeg står under bruseren og snakker med ham eller synger for ham hele tiden. Sådan har det nu altid været – men jeg havde håbet, det ville blive bedre.
Min sundhedsplejerske snakker meget med mig om, at jeg skal øve mig i også at prioritere mig selv, og det var jeg også begyndt at gøre – med knap så sort samvittighed. Men den sidste uge har Alfred bare krævet mig mere og mere, og jeg kunne i dén grad bruge nogle gode råd til, hvordan jeg motiverer ham til at lege noget mere alene og til, hvilke aktiviteter og hvilket legetøj jeg med fordel kunne gøre brug af.
De aktiviteter jeg laver med ham nu er: Titte-bøh, ride-ride-ranke; kilde- og tumlelege; sange – også med fagter; danser; snakker med ham; laver trilleøvelser; viser ham, hvordan han kan bruge forskelligt legetøj; bærer ham rundt til ting, han gerne vil mærke på; kører tur i barnevognen; babysalmesang; med ude at handle; mødregruppe.
Titte-bøh legen, som han ellers har været rigtig vild med, gider han kun en enkelt gang eller to, så mister han interessen for det. De ’vilde’ lege og ’vild’ dans er det, han kan aktiveres med i længst tid (måske 10 min.). Han har altid været meget betaget af fingre, hvorfor en favorit aktivitet har været sange med fagter. Det interesserer ham dog tilsyneladende overhovedet ikke længere. De kronede dage, hvor ’Lille Peter Edderkop’ kunne redde enhver situation er ovre!
Der har også altid været meget lyd i ham, og han har altid fundet glæde i at snakke med mig, men det kan kun fastholde hans interesse i ganske få minutter nu. Trilleøvelserne har han aldrig været begejstret for, men nu er det helt slemt. Tidligere kunne jeg få ham til at trille 4 gange frem og tilbage i vores seng, men nu er jeg heldig, hvis jeg kan få ham frem og tilbage 2 gange, inden han begynder at brokke sig højlydt eller græde.
Legetøj – nyt som gammelt – bliver kedeligt i løbet af ganske få minutter. Jeg har for nyligt købt en puttekasse, men det kan han overhovedet ikke se fidusen i, og han er ganske uinteresseret i at forsøge sig med at putte klodser i hullerne. Forskelligt køkkengrej har i en kortere periode kunnet beskæftige ham, men det er også slut. Sidder han i højstolen med noget legetøj, smider han det blot på gulvet, kigger væk fra det og begynder at brokke sig. Og brokkeriet skyldes ikke, at legetøjet er på gulvet – det bliver ofte værre, når jeg samler legetøjet op og giver ham det igen.
At mærke, kradse og slå på et gammelt metalskilt, en faverig knagerække, et gammelt facadebogstav eller savsmuldstapetet kan godt holde ham beskæftiget, glad og tilfreds i 10 min. Men det er jo ikke en aktivitet jeg tilbyder ham 10 gange om dagen – det er for hårdt at have ham hængende på armen. Han har også tidligere været vældig begejstret for køreturene i barnevognen, men nu er det som om, han overhovedet ikke gider.
Han har ikke siddet mere end 10-15 min., før han begynder at lave flitsbue (så meget som ...
... man nu kan, når det er en løftet plade i barnevognen, man sidder op ad) og brokke sig, for til sidst bare at sidde og kigge ligegyldig / træt (?) ud i luften. Babysalmesangen falder sammen med tidspunktet for hans formiddagslur, hvilket jo som regel er hans længste lur på dagen (og han tager ikke en længere lur senere, selvom han ikke har fået den til formiddag). Så det kan være derfor, han brokker sig og tilsyneladende ikke kan fatte interesse ved alt det spændende, der sker. Det kan også være fordi, det er for kedeligt.
Når vi er ude og handle, sker der det samme, som når vi går tur. I mødregruppen kræver han mig ligeledes hele tiden. Han er temmelig ligeglad med de andre voksne og børn. Han vil aktiveres, og vil heller ikke her finde sig i bare at sidde på skød eller ligge selv og lege.
Hvordan motiverer jeg ham til at ligger og lege selv noget mere?
Hvilke aktiviteter og hvilket legetøj kan jeg med fordel gøre brug af – både når han skal lege selv, og når jeg/vi leger med ham?
Min bekymring i forhold til hans motoriske udvikling går på, at jeg synes, det går den forkerte vej. Han har kunnet trille fra mave til ryg (3½ måned), men det kan han tilsyneladende ikke længere. Siden 1. januar har han selv lagt sig om på siden, men han kommer stadig ikke længere ved egen kraft. Vi øver som skrevet hver dag – også selvom han protesterer. Jeg er bange for, han aldrig lærer at trille. Har det nogen betydning, om han gør det?
Han har aldrig været glad for at ligge på maven, men i en periode gik det faktisk ok. Nu, hvor han har lært at sidde selv, vil han overhovedet ikke ligge på maven. I de korte perioder, jeg får ham til det – uden brok – forsøger jeg ofte at motivere ham til at krybe: Jeg trykker ham med flad hånd under fødderne, men det har ingen effekt. Han bliver blot frustreret og ked af det. Ingen tvivl om, at han gerne vil fremad. Han basker vildt med benene og laver ’flyver’, men han kommer ingen vegne.
Tidligere har han løftet rumpen, når han lå på maven, men det gør han heller ikke længere. Jeg er simpelthen så nervøs for, om han nogensinde lærer at krybe og kravle. Er det almindeligt, at et barn på 7½ måned ikke gør tegn til at ville bevæge sig selv? Hvad kan jeg gøre for at ’hjælpe ham på vej’?
Han kan ikke få fat i sine tæer uden hjælp. Når han bliver skiftet, løfter jeg rumpen på ham for at vaske ham, og her kan han få fat i sine tæer. Men han protesterer ikke, når jeg slipper, og de ’falder ned’, og han gør heller ingen forsøg på at løfte dem op igen. Selvom jeg støtter ham, kan han slet ikke få tæerne ind i munden.
Er det vigtigt, han lærer det? Er det normalt, at et barn på Alfreds alder er så uinteresseret i sine tæer? Til gengæld er han fuldstændig besat af mine fødder. Han kan ligger sig vandret hen over sine ben for at komme til at kigge på dem. Han bliver sur og rasende, når jeg sidder eller ligger på gulvet sammen med ham i en stilling, så han ikke kan se mine fødder.
Han snakker, som tidligere skrevet, rigtig meget – og skriger og hviner ;-) Men han er endnu ikke rigtig begyndt at tale i stavelser – er det normalt?
Alfred er født 36+5, og blev på sygehuset behandlet som præmaturbarn. Vi har også fået at vide, at vi i.f.t. vitaminerne skal give ham dem, som man gør til et præmaturbarn. Hidtil har der ikke været grund til at trække 3½ uge fra hans alder, når vi kiggede på hans udvikling, men er der det nu?
Når det er sagt, er der selvfølgelig også en masse ting, han kan. Han kan sidde selv; sætte sig op næsten ved egen kraft, når man holder ham i hænderne; samle selv rimelig små stykker legetøj eller mad op; han er rigtig god til at spise selv – han kan godt styre en tørret abrikos, en agurk eller en rugbrødsbjælke, og han er glad for selv at sidde med en ske og undersøge den med munden og hænderne; han har let ved at flytte ting fra hånd til hånd; han kan selv putte sutten i munden – det kræver dog som regel flere forsøg; han er helt med på, at ting ikke forsvinder, selvom han ikke kan se dem; han kan sige mange forskellige lyde og hvine og skrige på livet løs; han er helt klar over, hvem der er hans mor og far – og selvom han kan synes, andre mennesker kan være spændende, foretrækker han os.
Jeg håber, du endnu engang kan give mig nogle guldkorn med på vejen.
Mange hilsner
Pernille
P.S. Kan børn få hård mave ved tandfrembrud??
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Trøske
Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.
Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.