Svar: Immunforsvaret
Kære FM
Der er bestemt en sammenhæng mellem opbygningen af barnets immunforsvar og hvor mange vira barnet møder. Børn der passes ude blandt andre børn eller børn som har ældre søskende, vil naturligt møde flere vira og vil derfor også blive mere syge - men vil altså også få opbygget deres immunforsvar på en anden måde.
Immunforsvaret er noget meget komplekst og handler om måden vores hvide blodceller, antistoffer, hormoner, proteiner, enzymer og forskellige molekyler i vores krop samarbejder om at beskytte vores krop mod forskellige sygdomme. Når vores krop angribes af en bakterie, virus eller andet, så reagerer vores krop forskelligt, alt efter hvad type angreb der er tale om. Kroppen øger f.eks. vores temperatur (vi får feber), de hvide blodlegemer begynder at angribe bakterien eller virusen direkte, eller vi får f.eks. diarré for at komme af med sygdommen den vej.
Vi har masser af bakterier på kroppen og i vores tarmsystem, som er gode og som hjælper os med at holde os raske. Vi kalder det vores naturlige flora og det udgør også en stor del af vores immunforsvar. Barnets tarmflora dannes faktisk allerede ved fødslen og det har her betydning hvorvidt barnet fødes vaginalt eller ved kejsersnit og det tager et par år for tarmfloraen at færdigdanne sig og herefter vil den faktisk være som den er altid.
Der er flere ting som spiller ind på vores immunforsvar og hvor ...
... modstandsdygtige vi er. Det har f.eks. stor betydning at undgå stress - og det gælder også børn. Det er vigtigt at børn får ro og hvile og at de får den søvn de har behov for. Når vi sover så genoplades kroppen.
Vi har også brug for at spise sundt og nærende. Immunforsvaret bygges også op inde fra via den kost vi indtager og der er noget rigtigt i udsagnet "Du er hvad du spiser!". Vi har også brug for at bevæge os og bruge vores krop fysisk og det er vigtigt at vi kommer ud og får frisk luft dagligt. Børn bør ikke udsættes for tobak osv. fordi det naturligt vil kunne påvirke f.eks. deres immunforsvar. Også et godt indeklima spiller her ind, vi har ikke godt af at bo i f.eks. et fugtigt indeklima.
Hygiejne er vigtigt - og her at vaske hænder. Ved at vaske både egne og barnets hænder i forbindelse med bleskift og næsepudsning nedsætter man eksponeringen for skadelige bakterier betydeligt. Men modsat, så er det også renlighed med måde, for barnet skal også have lov til at lege ud, grave og mærke på jorden, bygge sandslotte i sandkasse eller lege med sne ...
Tilsidst vil jeg lige sige at det ikke kan anbefales at tage små børn ud til andre syge børn med vilje for at lade dem smitte med diverse sygdomme! Børn får de sygdomme de skal have, når det er tid til det. Man skal ikke dyrke at få sit barn smittet ... :)
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du her er hjulpet videre på vej :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Parforhold
Når I bliver forældre vil sammeholdet og de varme følelser mellem jer sandsynligvis blive styrket. I vil se hinanden på en anden måde, og det kan være meget berigende at se sin partner i den nye rolle som mor eller far. For mange føles det som en ny kærlighed, netop at se sin elskede sammen med det lille barn, det lille menneske man har skabt sammen.
Men det nye familieliv, hvor man pludselig ikke mere er et par, men er forældre kan også være svært og kan være skuffende. Måske er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

