Annonce

Annonce

Svar: Storebror forstyrrer amning og leg


1. marts 2010

Kategori:
Alder:
2 år, 11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Moderen

Det er rigtig svært at blive storebror og jeg synes faktisk det lyder som om at jeres ældste dreng klarer det rigtig godt. At han reagerer, når du ammer, ser jeg som et sundhedstegn og som noget meget forståeligt og derfor er det ret vigtigt at du ikke skælder ham ud :)

Det kan ikke undgås at han som storebror nogle gange vil føle sig tilsidesat i forhold til sin lillebror og han vil naturligt tvivle på om du/I holder ligeså meget af ham, som I holder af den lille.

Det giver en voldsom følelse i jeres dreng, en smerte hos ham, at se dig sidde og amme. At se dig sidde og have så tæt og nær kontakt med et andet menneske, det gør faktisk ondt inde i ham. Han ser sin lillebror som en rival, hvilket er helt naturligt. Han har jo ikke bedt om at lillebror skulle være en del af jeres familie og når han ser jer sidde tæt sammen så opstår følelsen "de to mennesker har det jeg gerne vil have og de giver det til hinanden og ikke til mig". Han føler ikke at han er den foretrukne, han føler sig usynlig i forhold til sin lillebror, han føler at pladsen i dit hjerte er for usikker ... Derfor hopper han rundt og prøver grænser når du ammer, det er måden at få din opmærksomhed, det er måden han føler at han også bliver set lidt.

Jeg er sikker på at du giver ham ligeså meget opmærksomhed, nærhed, kontakt - nogle gange får han måske mere kontakt end lillebror gør, fordi du er meget opmærksom på at han skal have det, men det ændrer ikke ved at han føler sådan.

Jeres dreng har naturligvis behov for at vide at han er elsket overalt på jorden og det skal I ikke undgå at fortælle ham. Han skal mærke at han er noget ganske særligt netop fordi han er den han er. Prøv at nurse ham lidt, lad være at stille alt for store forventninger til ham, selvom I godt ved at han kan nogle ting selv, så prøv i en periode at hjælpe ham lidt mere, vær lidt mere til rådighed. Samtidig med at I naturligvis også skal have vise regler, fordi han også skal lære det.

Kan du ikke gøre amme situationen til noget hyggeligt og dejlig for jer alle tre? Hvis du nu ammede i tvillingestilling, hvor din dreng ligger bagud under din ene arm, så bliver der plads i den anden arm, hvor storebror så kan sidde og I kan læse en historie imens du ammer. Tror du ikke en gang imellem, at det kan lade sig gøre at gøre ...


Annonce

... amningen til noget fælles? Jeg ved godt at lillebror let lader sig forstyrre med den alder han har, men han lærer jo også af det og vender sig til det og selv om han så slipper en gang imellem og kigger på storebror eller lytter til hvad du læser, så vil han også stadig tage fat og die. Så må amningen bare tage lidt længere tid, det sker der jo heller ikke noget ved, hvis I ellers alle tre hygger jer med det :)

Med hensyn til hans leg og måde at lege på, så er dette udviklingsmæssigt helt normalt for hans alder. Netop i din drengs alder vil rollelege blive mere og mere det man kan kalde regelstyret leg. Han elsker stadig at lege "doktor" eller "far, mor, barn" og der er helt faste regler for, hvem der er læge, patient, sygeplejerske, far og mor osv. Det betyder også at hver person gør noget helt bestemt, det er f.eks. lægen er undersøger patienten ligesom faren er ham der er på arbejde og moren er hende er passer babyen. Det kan ikke være omvendt.

Det er meget vigtigt for børn i denne alder at dirigere legen, det er dem der bestemmer "så siger vi at du sagde …" er en typisk bemærkning fra børn i denne alder. At han har udvidet det til at I medinddrages i hvad I synes han skal sige er jo sådan set okay, det viser jo at han begynder at få lidt forståelse for at han 'ikke kan bestemme det hele' og det er hans måde at inddrage jer på.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hvis I har svært ved at lege denne form for leg, så lav evt. andre regelstyrede lege, for det er dem han godt kan lide med den alder han har nu. Det kan være en leg som "jorden er giftig", hvor man kun må hoppe, træde osv. i en bestemt rækkefølge og rammer man gulvet er man ude af legen. Det kan også være spil, hvor I slår med en terning og kun må flytte det antal brikker som terningen viser.

En leg som 'tampen-brænder' er også en god leg, og den kan I evt. lege imens du ammer. Det kan f.eks. foregå ved at du gemmer en lille ting og så kommer han ind og skal finde den. Du fortæller om det er fugl, fisk eller midt imellem og han bevæger sig rundt og leder og det bliver så varmere eller koldere alt efter om han nærmer sig eller ej. Du vil fint kunne styre denne leg, selvom du sidder og ammer i sofaen og på den måde bliver ammesituationen også gjort til noget godt.

Håber du hermed er hjulpet videre på vej. Fortsat held og lykke med dem begge!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Rosiner

Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.

Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.

Svampegiften findes også i økologiske...

Læs mere i Babylex

Sove inde

Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.

Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.

Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid gode råd... Din hjemmeside er til stor hjælp. Især for os udenlandsdanskere som ikke har en sundhedsplejerske til rådighed på samme måde som man har i Danmark.

Tak, for alt det du gør.

Udlandsdanskeren


Annonce