Brev:
Ét eller to bryster pr. amning?

Kære Helen
Jeg fødte den 9. februar en dejlig stor dreng på 5200 gr. og 57 cm. I fredags blev han vejet af min sundhedsplejerske og havde kun taget 150 gr. på på 14 dage. Ikke helt nok efter sundhedsplejerskens vurdering.
Derfor talte vi om, hvordan jeg kunne justere amningen og hun rådede mig til at amme fra to bryster pr. amning. Ca. 20 minutter på det første bryst og derefter, hvad han havde lyst til fra det andet bryst. Imellem amningerne skulle jeg prøve at få ham til at sove og bruge narresut, så han var rigtig sulten, når han så skulle spise. Alt i alt en tilsyneladende god og logisk plan.
Jeg synes bare, at det er rigtig svært i praksis. For undervejs i måltidet bliver han frustreret over tilsyneladende flere forskellige ting; så er det en prut og så er det en bøvs. Desuden falder han hele tiden i søvn, så jeg må vække ham og skifte ham og nusse ham for at holde ham vågen. Meget naturligt ja, men hvornår har han så spist nok af det første bryst og således den fede mælk?
Hver gang jeg skifter til det nye bryst sutter han altid meget aktivt og kaster sig nærmest over maden. Jeg har fornemmelsen af, at han virkelig er rigtig sulten. Og jeg synes ikke, at han stopper før mit bryst føles meget tomt. Så jeg er virkelig i tvivl om han får nok med også denne metode.
Mellem ...
... amningerne sover han ca. en times tid. Der er ca. 2 - 3 timer mellem hver amningsstart. Han er vågen ca. 2 timer mellem hver amning, så han er jo ikke den helt store sover.
På fredag kommer min sundhedsplejerske og vejer ham igen, så der er jo snor i situationen, men jeg er bare så usikker, så derfor har jeg brug for lidt ekstra støtte gennem brevkassen her.
Jeg vil også lige nævne, at jeg har en pige på 3 1/2 år i forvejen. Amningen med hende var hele vejen igennem meget urolig. Hun voksede ikke helt det hun skulle (var 4200 gr. ved fødslen), men var meget aktiv og god kontakt. Jeg holdt ud med amning til hun var 4 måneder. Her startede vi på skemad, som hun tog rigtig godt imod. Jeg fortsatte med amning som supplement til hun var 9 måneder. Så jeg klarede det nogenlunde, men det var aldrig en fornøjelse. Det var en kamp.
Jeg håber, at du vil dele dine tanker omkring amning på to bryster i hvert amme-måltid med mig. Lyder det som en god plan og hvordan holder jeg den i praksis?
Lige nu kunne jeg f.eks. ikke få ham til at falde i søvn, derfor fik han lige en lille ekstratår imellem det hele. Men det er den slags, jeg ifølge min sp skal begrænse. Det er bare så pokkers svært, når det letteste og mest "virkningsfulde" i det enkelte øjeblik er at give en lille tår.
Mange hilsner
Malene
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.