Svar: Dagsplan som retningslinie
Kære mor
En plan for dagen til et barn på 8-9 måneder vil normalt se således ud:
Tidlig morgen: evt. amning, men hvis denne påvirker indtaget af morgenmad, er det rigtig fint at springe den over og starte dagen med grød
Morgen 7.30: Havregrød, levet med mælk og sødmælk eller mme af kop.
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, frisk frugt i hånden og evt. lidt frugtmos (jerntilskud, hvis hun ikke får min 400ml mme dagligt), vand af kop.
Formiddagslur
Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, gerne fiskepålæg, suppleres med kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, en kartoffelbåd eller lignende og suppleres derudover med grøntsagsmos med kød eller fisk. Det kan være rest fra aftensmaden eller mos fra glas. Vand af kop.
Evt. ammes eller flaske og puttes til middagslur, nægter hun at indtage mælk her er det naturligvis okay, så må hun undvære og bare puttes til lur uden
Eftermiddag 16: ½ bolle med smør, ost, frisk frugt i hånden, en lille portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys eller lignende, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Der skal fortsat være mad i stykker ...
... og også mos - kartofler kan moses med sovs og frikadellen give i stykker. Vand eller mælk (sødmælk eller mme) af kop.
Suppleres evt. med en godnatgrød lavet med mælk inden sengetid.
Flaske og puttes til natten 19.30-20
Sen aften: Ammes og sover uden mælk til næste morgen tidlig.
De fleste børn vil i 8-9 måneders alderen kunne nøjes med 3 amninger dagligt. Disse vil enten ligge aften, sen aften og tidlig morgen eller aften, sen aften og inden middagslur. Hvis din datter afviser mælk og derfor kun får to gange dagligt, så må det være sådan. Så må du sikre hende ekstra mælk ved at bruge det i grød morgen og som godnatgrød og give hende mælk af kop. Hun skal dog også stadig have vand af kop og lære at drikke dette.
Jeg håber ovenstående giver lidt idéer med på vejen også forslag til mellemmåltider - netop lidt tykmælk er jo også en måde at sikre hende mælk på, det hele tæller med :)
Hjemmelavede boller som f.eks. havregrynsboller er rigtig gode til både børn og voksne. Du kan se i babykøkkenet her på siden, hvordan du bager dem :) Frugt er også altid godt som mellemmåltid, både frisk frugt og frugtmos eller f.eks. reven frugt på et surmælksprodukt.
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen.
Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...
Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.

