Svar: Snart 1 år og behov for mælk?
Kære Rikke
Det er rigtigt at det anbefales at bibeholde de 400ml mme dagligt for at sikre jernbehovet til 1 år, men derefter vil flaskerne stille og roligt skulle trappes ud.
Flasken inden sengetid kan du beholde, men flasken omkring midnat kan du give mindre og mindre i, så din dreng til sidst helt kan undvære den. Flasken inden sengetid vil i løbet af de næste par måneder stille og roligt kunne trappes ned i mængde og han vil så kunne overgå til at få en kop mælk i stedet og en godnathistorie. Det handler ikke om at være barsk og bare fjerne flasken, men stille og roligt få behovet sat ned og så sætte noget andet i stedet. Her er en kop mælk og en godnathistorie mit bedste bud :)
I 13-14 måneders alderen forsvinder flasken ...
... normalt helt og den bør faktisk være væk senest når barnet er 1½ år. Både fordi mælk omkring tænderne giver huller, men også fordi det et eller andet sted er med til at holde barnet i en 'babyrolle' hvis man bliver ved med flasken for længe.
Når han bliver et år, vil hans mælkebehov være dækket hvis han får 350-500ml mælk dagligt. Han behøver ikke nå op på ½ liter hver dag for at være dækket ind og hans behov vil normalt fint blive dækket ved at han får et glas mælk morgen og aften, spiser ost, får sovs osv. Derudover får han naturligt også ofte et surmælksprodukt om eftermiddagen og det hele tæller med.
Rigtig meget held og lykke med det projekt og dejligt at høre, at du ikke behøvede gøre noget aktivt for at få ændret din drengs rytme :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Stå selv
Mange børn kan slet ikke vente på at komme op i lodret stilling og vil allerede i 5-6 mdr´s alderen gerne trække sig op ved mors eller fars hænder. Når det lykkes er det dejligt med en hoppetur på mors og fars ben.
Vær dog opmærksom på at barnet skal være noget ældre før det er stærkt nok til selv at kunne holde sig oprejst. Først omkring 10 mdr´s alderen rejser de fleste børn sig ved møbler og andre faste steder.
At barnet vil stå, betyder ikke at barnet er parat...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

