Svar: Bryst i stedet for sut
Kære Karina
Med den alder jeres lillebror har nu, så er det ikke sikkert at I får ham til at tage en sut, han foretrækker den ægte vare og det kan man jo et eller andet sted ikke fortænke ham i :) Faktisk tror jeg heller ikke at en sut nødvendigvis behøver være det rigtige for jer, ved at tilbyde ham en sut nu, så risikerer I jo at bringe jer selv i den risiko, at han har brug for at få sutten i munden hver time natten igennem i stedet for brystet ... derfor tænker jeg at det er bedre at lære ham at sove uden at få bryst om natten.
Han er så gammel nu, at han ernæringsmæssigt ikke længere behøver mælk midt nat. For at han kan undvære mælken midt om natten kræver det dog, at han får både mad og mælk nok hele dagen igennem og derfor vil jeg sende dig en plan for, hvordan en dag kan se ud nu:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre i mors seng
Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.
Formiddag 9.30: Frugtmos (jerntilskud), frisk blød frugt i hånden at sutte på, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur
Frokost 12: Grøntsagsmos og nu begyndes der med kogt kød eller fisk i mosen, vand af kop. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på.
Ammes og puttes til middagslur
Eftermiddag 16: Ammes og tilbydes også her lidt frugt - frisk frugt i hånden og/eller frugtmos, vand af kop.
Powernappen springes måske over
Aften 18: Grøntsagsmos og igen med lidt kogt kød eller fisk, suppleres med brødskorper eller andet at gumle på selv, vand af kop.
Ammes og puttes til natten 19.30-20. Puttes i egen seng
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt fra begge bryster, så du derved sikrer dig at han er fyldt rigtig godt op. ...
... Herefter forsøger du så at lade ham sove i egen seng uden at få yderligere bryst fra dig indtil næste morgen tidlig.
Hvis han vågner om natten og kun vil brystet, så må du give ham det, men du skal gøre det kortvarigt, så han ikke fylder sig med mælk. Du er derfor nødt til at trække brystet til dig. Tag ham over til dig, læg dig med ham og giv ham brystet, hold dine hænder på hans hofter, vug ham stille imens han ligger hos dig, hold hans hænder, kærtegn ham lidt osv. Lirk brystet ud af munden, higer han efter det, så giv ham det igen, men bliv ved med at nusser, berolige og betrygge på anden vis og træk så brystvorten til dig. Tanken er at du på sigt ikke behøver give ham brystet mere, men i stedet kan nøjes med netop kærtegn og beroligende hænder for at få ham til at sove videre.
Put ham tilbage i egen seng igen, så han ikke ligger foran mælkebaren og sover, det gør det naturligt sværere for ham at undvære :)
Du skriver at du gerne vil vænne ham fra brystet snart og jeg bliver her nødt til at sige, at det så kræver at du kan få ham til at tage imod en flaske. Hans mælkebehov er stort og det er svært at dække, hvis han kun kan drikke af en kop. Dine amninger vil naturligt nedsættes i takt med at han spiser mere og mere rigtig mad og de fleste børn vil i 7 måneders alderen kunne nøjes med 4 amninger dagligt. Antallet af amninger, nedsættes hele tiden, men amningerne må forventes at skulle vare til han er 12 måneder gammel .. Så hvis der i din formulering "jeg vil også gerne vænne ham fra brystet snart" ligger et ønske om at stoppe amning, så er det en rigtig god idé at lære ham at tage en flaske ...
Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke med ham :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vaner og børn
Alle familier har deres egne vaner og rutiner. Det, at tingene gøres på en bestemt måde, giver tryghed for barnet. Et lille barn vil altid have det bedst, når noget er genkendeligt.
Hvis det lille barn skal passes, er det derfor en rigtig god idé, at den der passer barnet, forsøger at efterligne de rutiner og vaner, som barnet kender.
Børn elsker gentagelser og elsker derfor også lege som borte-tit og klappe-kage. De større børn føler stor glæde ved at se den samme...
Medicin til børn
Et lille barn må aldrig få medicin, uden at lægen har ordineret det. Børn skal have helt andre mængder end voksne og reagerer anderledes på visse produkter.
Har dit barn fået ordineret medicin, så er det vigtigt at følge lægens instruks. Er der f.eks. ordineret penicillin i 6 dage, så er det vigtigt, at du giver medicinen i 6 dage og ikke stopper efter 3 dage, fordi du synes, at barnet virker frisk og rask. Hvis du stopper for hurtigt, risikerer du, at sygdommen vender...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

