Annonce

Annonce

Svar: Vil ikke spise aftensmad - 22 mdr.


2. marts 2010

Kategori:
Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære bekymrede mor

Når man er knap 2 år gammel, vil man ikke altid det forældrene vil og det kan godt have noget at sige, hvordan du reagerer, når I sætter jer til bordet. Det lyder som om at der har været problemer længe og det kan godt være at I ligesom er kommet ind i en rytme, hvor din datter nærmest ser det som sin rolle, at være den der lukker munden ...

Når børn lukker munden og skubber maden væk så sætter det en masse reaktioner i gang i os forældre. Du ved jo at hun skal spise for at vokse og udvikle sig, du ved hvor vigtig maden er. Samtidig virker det ofte provokerende, når man har stået og lavet mad, forsøgt at gøre det lækkert og indbydende, har lavet retter som man ved hun vil kunne lide og virkelig gjort en indsats for at det skal lykkes - og så vender barnet fortsat bare hovedet væk og skubber til tallerkenen.

Når børn lukker munden for maden, så er det en måde at sige fuldstændig fra og sætte egen vilje igennem. Du kan sagtens tvinge hende til at få sko på, jakke på, hue på, ble på osv. mod hendes vilje fordi du er stærkere end hun er. Noget af det eneste hun kan gøre, hvor hun viser dig, at hun er et selvstændigt lille individ - det er at lukke munden. Du kan ikke tvinge hende til at spise, hvis hun ikke vil.

Du skal derfor være bevidst om hvordan du reagerer, når hun ikke vil have det du tilbyder hende. Du har sandsynligvis forsøgt alverdens krumspring for at få hende til at spise bare lidt. Det kan være du er gået igang med at lave specielle retter til hende, måske har du lokket hende med belønning, måske har du krævet at hun skal smage osv. De fleste forældre gør sig alverdens tanker og kæmper en kamp ved middagsbordet og det hele naturligvis af bekymring og af omsorg ...


Annonce

... for ens barn.

Men det skal du holde op med. Det bedste du kan gøre er faktisk at placere en tallerken foran din datter og lade hende spise, giv hende madro. Du skal ikke koncentrere dig om hvordan eller hvad hun spiser, hun skal bare sidde ved bordet og spise. Tallerkenen skal være inddelt i rum, så der ligger en lille smule forskellig ting i hvert rum. Det er super vigtigt at du ikke giver hende særlig meget af gangen, for store mængder kan hun slet ikke overskue. Så en lille smule forskelligt i hvert rum og det er det.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det er vigtigt at der er valgmuligheder og det er vigtigt at der i det ene rum er noget, du ved hun godt kan lide. Hvis det er rugbrød, så giver du hende en halv skive rugbrød i det rum, for så kan hun spise det. Hvis det er pasta, så giver du hende pasta i det ene rum, og så kan hun spise det. I de andre rum giver du hende så lidt kød, lidt grøntsager, lidt sovs. Ikke blandet sammen, det hele adskilt og hun kan spise det hun vil. Du skal ikke kommentere på det, bare sætte tallerkenen foran hende med den mad som I andre også spiser - og så én ting, som du ved hun normalt godt vil spise.

Du skal også inddrage hende i måltidet ved at få hende til med at dække bord. Hun kan sagtens sætte tallerkener, glas osv. hen på bordet. Når du laver salatskålen og skærer grøntsagerne ud, så tag hende med og hun er den der skal putte det hele op i skåle osv. Jo mere hun deltager i forberedelserne, jo mere interessant og naturligt bliver det også at spise. Og ofte vil der glide lidt ned netop under tilberedningen og har hun der spist lidt, så behøver du ikke være så urolig for, hvad hun spiser ved bordet, så har hun jo fået lidt.

Jeg håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Min mand og jeg har så ofte talt om, at vi burde skrive til dig og fortælle, hvor fantastisk din brevkasse er.
Vi har aldrig selv skrevet til dig, men har fundet svar på så mange spørgsmål via dine svar til andre i lignende situationer.

Jeg beundrer dine evne til at formidle, og jeg elsker din tilgang til børn og forældre og alle de ting man sammen kommer igennem!
Dine svar stemmer så utrolig fint overens med præcis den måde, vi forsøger at være forældre på. Som førstegangs-forældre betyder det helt utrolig meget, at finde opbakning et sted man har tillid til og kan identificere sig med. Og det kan vi hos dig!

Det er så rart at have dine ord med i bagagen, hvis noget er svært eller andre synes, vi f.eks. burde skælde ud, når vores søn et par gange har haft det, du beskriver som fortvivlelses-anfald - er det så rart at kunne sige, at vi ikke er de eneste, der mener, det skal tackles helt anderledes.

Så kære Helen, tusind tak for dine altid inspirerende og varme svar - Tak for dig! Det er fantastisk at kunne søge råd og vejledning på alle tider af døgnet i din brevkasse!

De varmeste hilsner med ønsket om en rigtig god dag - uden tvivl også fra min mand.

Familien S


Annonce