Annonce

Annonce

Svar: Væske og antal flasker


2. marts 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Pernille

Tak for dine dejlige ord til mig - jeg er glad for at kunne hjælpe :)

De fleste børn vil i 6 måneders alderen have behov for 5-6 flasker dagligt. I 7 måneders alderen nedsættes dette ofte til 4 flasker og når barnet bliver 8-9 måneder nedsætter man ofte til 3 flasker i døgnet. I 10 måneder vil de fleste børn kunne nøjes med 2 flasker (400ml) det sikrer dem deres behov for jern indtil 1 års alderen. Når barnet bliver et år, får barnet en flaske, ofte flasken inden sengetid og denne flaske erstattes så stille og roligt med en kop mælk og en godnathistorie i stedet for.

En plan til et barn på 7 måneder vil normalt se således ud:

Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre

Morgen 7.30-8: Havregrød eller øllebrød, vand af kop.

Formiddag 9.30: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på, det kan være appelsinbåde, blomme, fersken eller lignende som han kan sidde og sutte saften ud af.

Puttes til formiddagslur og i 7 måneders alderen forsvinder flasken her og han lærer stille og roligt at sove uden at få mælk først.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til middagslur

Eftermiddag 16: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop. Flasken her forsvinder ofte i 7 måneders alderen og erstattes i stedet af grød som mellemmåltid. Nogle vælger dog at bibeholde flasken her, for netop at sikre barnet mælk nok så barnet ikke behøver efterspørge det om natten.

Aften 18: Grønsagsmos med kød eller fisk, udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad, det kan være lidt ris med lidt sovs, indmaden af en frikadelle moset ...


Annonce

... ned i grøntsagerne, laks fra ovnen osv. Suppleres også med kogte grøntsager som blomkål, broccoli eller en kartoffelbåd at gumle på, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 19.30-20

Sen aften 23-24: Flaske

Sover herefter uden mælk til næste morgen tidlig

Som du kan se af denne plan er det fortsat vigtigt med grød og mos det næste stykke tid, men mosen kan du lave med mere og mere bid i, ved at der tilsættes f.eks. kød, fisk, ris. Du kan også begynde at mose kartofler og andre grøntsager med en gaffel i stedet for med blender, hvis du oplever at din dreng er god til at tygge - men mos og grød er stadig godt.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

For at øve sig mundmotorisk vil det være rigtig fint at give ham rugbrødsbjælker, agurk, kogte grøntsager, frugt osv. i hånden. Det skal være noget som ikke lige knækker og som han kan gumle på og opbløde med spyt eller suge saften ud af. Sådan noget som æblebåde det knækker meget let og sætter sig fast i halsen, men en appelsinbåd vil han måske gerne have :) I babykøkkenet her på siden kan du se hvordan jeg laver rugbrødsbjælker :)

De fleste børn vil kunne tygge rigtigt i 8 måneders alderen og kan her få små rugbrødshapsere, stadig skal de suppleres med grøntsagsmos. Nogle børn vil naturligt kunne tygge før, andre skal have lidt mere tid til det, men det er okay.

At det er svært at drikke nok af en kop - ja det er det i denne alder, derfor er flasken også stadig meget vigtig. Men øvelse gør mester og han lærer det stille og roligt. I takt med at han bliver bedre til det og mælkemængden nedsættes, så vil han naturligt også begynde at drikke mere af koppen.

Jeg håber at ovenstående hjælper videre på vej. Fortsat held og lykke med ham.

Rigtig god weekend!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Fiskeolie og børn

Fiskeolie eller det der også hedder Omega-3 fedtsyrer er sunde fedtsyrer, som især findes i fede fisk. De er livsnødvendige for os mennesker, både for børn der skal vokse og udvikle sig og for ældre der skal "vedligeholdes". Derfor skal der være omega-3 fedtsyrer tilstede i vores kost.

Fødevarestyrelsen anbefaler, at du selv spiser og også giver dit barn fisk 2 gange om ugen som hovedmåltid. Derudover næsten hver dag som pålæg til frokost.

Det er vigtigt at variere...

Læs mere i Babylex

Boel-prøve

Boel-prøven blev indført i Danmark tilbage i 1970´erne og var en fast del af sundhedsplejerskernes arbejde. Sådan er det ikke mere, - nogle kommuner laver stadig boel-prøver på børnene, andre kommuner har anskaffet dette. Denne ændring kom samtidig med at man begyndte at hørescreene alle børn ved fødslen.

Boel-prøven er en screeningsmetode, hvor man ser på hele barnet. Man ser på barnets evne til at have kontakt, til at styre sin motorik, til at vælge fokus og man observerer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Hvor blev jeg glad for, at du også mener, at min moderlige intuition har noget på sig. At få at vide at ens intuition kan være ok, giver selvtillid. Giver troen på, at man godt kan finde ud af at være mor...

TAK, Lene


Annonce