Svar: Træt og pjevset barn, der intet vil
Kære Elisabeth
Det lyder som om at det er rigtig hårdt at være jeres lille pige i øjeblikket og det er nok ikke kun en ting der gør sig gældende, men et sammensurium af alder, udvikling, start i vuggestue, forkølelse osv.
Når man er 10 måneder gammel kan man ikke forholde sig til tid og sted. Din datter ved ikke, hvor du er og hvor du går hen, når du går fra hende. Hun kan ikke forholde sig til at du er der, når hun ikke kan se dig. Bare det at du er i køkkenet og hun er i stuen er nok til at hun føler sig forladt og alene. Når hun så samtidig skal forholde sig til at blive afleveret et andet sted og skulle passes af fremmede, så er det naturligvis ekstra svært for hende.
Det lyder som om at vuggestuen er et godt sted. De er opmærksomme på at hun stadig skal have sine to lure dagligt og de putter hende, når hun viser behov for det. De er også opmærksomme på at hun får noget at spise og drikke i løbet af dagen, men de kan naturligvis ikke proppe hende med mad, selvom det ganske givet også ville hjælpe på humøret og overskudet.
Det tager tid at vende sig til et nyt sted, vende sig til nye voksne og nye børn, nye rutiner, regler, meget uro osv. osv. Det er en naturlig stress reaktion I oplever, det er fordi det er svært at være jeres lille pige lige nu. Det betyder ikke at det er forkert at sende hende i institution, reaktionen kunne også være kommet i en dagpleje.
Hun er træt om ...
... eftermiddagen og det vil være rigtig godt, hvis du kunne få hende til at spise lidt. Det vil være en god idé at I sætter jer og får lidt frugt, en bolle eller lidt tykmælk eller lignende om eftermiddagen, når I kommer hjem kl. 16. Det kan også være at hun lige nu har brug for at blive ammet om eftermiddagen i et par dage, fordi det er dejligt for hende at I mødes på denne måde, når I har været adskilt og at du derfor ikke skal fjerne en amning men i stedet sige at lige nu ligger den bedre om eftermiddagen end om morgenen.
I det hele taget vil det være rigtig godt at prioritere at give hende den ekstra nærhed og kontakt lige nu og hjælpe hende ved at mærke at du stadig er der for hende. I skal ikke ændre så meget eller holde fast på hendes sovetider, men følge hendes behov. De dage hvor hun tydeligt er træt allerede kl. 19 må I give hende en portion mad hurtigt, få hende puslet og derefter lagt i seng. De dage, hvor hun virker til at kunne blive puttet senere, må hun blive det. Fleksibilitet er nødvendigt lige nu. Hvis I nogle dage næsten ikke kan nå at få maden klar til hun falder om af træthed, så give hende mos fra et glas eller lave en portion havregrød til hende og put hende derefter.
Tiden arbejder for jer, det er bare en svær periode lige nu rent udviklingsmæssigt og svært fordi hun samtidig skal vende sig til at blive passet ude :)
Håber mine tanker hjælper lidt videre på vej, rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Jern - jerntilskud præmatur
Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:
Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

