Brev:
Hvordan ændrer jeg en uheldig fald-til-ro-rutine?

Hej Helen
Jeg har 2 spørgsmål, fra en meget desperat mor. Men først lidt fakta:
• Søn 8 måneder
• Har kravlet og stået siden slutningen af januar, samt fået 2 tænder i samme periode
• Vi kører soveplan ud fra ”Sov igennem uden gråd”
• Han er første barn
• Han er sund og rask i følge lægen, sundhedsplejersken og zoneterapeuten
• Han er lang men tynd (følger dog sin egen vægtkurve)
• får laktulose hver dag for maven
DAGSRUTINE
05:00 ammes
06.00 vågner, vi leger i sengen
07.00 op
07.30 pama rismel med MME og banan
08.30-09.30 første formiddagslur (lidt MM at sove på)
09.30 formiddags snack – lidt frugtmos, bondebrød med smøreost og en halv banan
11.30 -12.30 anden formiddags lur (Lidt MM at sove på)
12.30 frokost kartoffel og gulerod med en form for kød
13.30-16.00 middagslur i barnevognen udenfor
16.00 eftermiddags snack (minder om formiddags snack)
18.00 aftensmad (minder om frokost)
18.30 bad og aftenrutine
19.30 ammes og senges meget træt
20.00 vugges i søvn gående
20.30 vugges i søvn gående
21.00 vugges i søvn gående
22.00 vugges i søvn gående
23.00 vugges i søvn gående
23.30 vugges i søvn gående
00.00 ammes og vugges i søvn gående
02.00 vugges i søvn gående
03.00 ammes i søvn (herfra kan mor ikke mere og opgiver derfor vugningen)
04.00 ammes i søvn
Grunden til den ekstra mælk efter måltiderne, er at han har hård mave og jeg føler ikke at indtager nok vand til måltiderne.
Han har 2 formiddagslure fordi han er træt og ikke kan holde sig vågen. Det er vigtigt at den lange lur ligger omkring 13-14 tiden, for at aftenen ikke ender i kaos med et overtræt barn langt før 19.30.
Han har altid sovet i vores seng ...
... pga. natteamingerne. Siden starten af januar har vi så flyttet ham over i sin egen seng, dog stadig i vores soveværelse. Men fra kl.02.00 – 03.00 tiden opgiver jeg kampen og ammer ham for resten, da vuggetiden kræver at jeg går med ham i 10 minutter, hvilket er voldsomt hårdt.
Først og fremmest vil jeg gerne spørge hvor lang tid seperationsfasen skal vare, for dette her et et sandt mareridt, både for ham og os. Og hvorfor oplever han angst når han ligger imellem os? Han kan vel dårligt ligge mere trygt?
Mit næste spørgsmål lyder på hvordan jeg kan afvænne ham med at jeg SKAL gå med ham og eller hoppe i sengen med ham for at få ham til ro igen? Jeg har hørt om dem, der bare kan ae børnene på brystkassen, men han vender sig bare om på alle fire og græder. Jeg har endda forsøgt at gynge med hans madras, ved at skubbe med mine hænder, men selv det hjælper ikke – heller ikke når jeg svøber. Han bliver bare mere og mere hys.
På de gode nætter, kan han tage 2 timer i streg uden at vågne, men stadigvæk får han ikke den dybe søvn og jeg finder det stærkt problematisk. Til tider, tager han også en lang streg på 4 timer hos far.
I barnevognen sover han tilgengæld glimrende og jeg har derfor, uden held, prøvet at genskabe de forudsætninger han har i barnevognen – voksiposen, et åbent vindue, men det har ingen effekt.
Han har aldrig været et rigtig godt sovebarn men siden slutningen af januar, har det udviklet sig til et sandt mareridt. Jeg føler at vi har prøvet alt, mens jeg håber at dette ikke er tilfældet og du kan hjælpe en desperat mor til mere rolige nætter og en lettere metode til at få lilledrengen til at få roligt tilbage i drømmeland.
Charlotte
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Sele til barnevogn
Barnevognssele anvendes, når der er risiko for at barnet kan falde ud af barnevognen og barnet bør være under opsyn, når det er i sele. De fleste børn har brug for sele i barnevognen fra de er 6 måneder gamle - nogle børn lidt før.
Du bør altid vælge en barnevognssele som er DVN mærket (Dansk Varefakta Nævn). Selen skal spændes fast i barnevognens bund og den må ikke kunne trækkes løs.
Selvom barnet ligger i DVN mærket sele, skal der altid være opsyn med et barn...
Rabarber
Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.
Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.
Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.