Annonce

Annonce

Svar: Feber og termometer


3. marts 2010

Kategori:
Alder:
3 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sygdom.

Kære Pia

Det er korrekt at den mest præcise temperaturmåling får man, når man måler i endetarmen. Men hvis dette er helt umuligt, så vil jeg anbefale et øretermometer.

Hvis man måler temperatur i barnets øre eller i barnets mund, skal man regne med at temperaturen er cirka en halv grad lavere, end hvis den er målt rektalt. Måler man temperaturen i armhulen vil den være cirka én grad lavere end endetarms-temperaturen.

At bruge et øretermometer kræver stor præcision. Det er ikke nok at sætte termometret ind ved øret, man skal faktisk løfte lidt op i den øverste del af øret for at sigte og ramme det rigtige punkt, især ved små børn. Det er også vigtigt ikke at måle på et øre, som lige har ligget på en varm pude. Eller et, der lige kommer ind fra kulden. Der skal helst gå 10-15 minutter, før ørets temperatur ikke er misvisende.

At måle temperatur i øret kan være en udmærket løsning, når det drejer sig om de større børn, som ofte vægrer sig ved endetarmsmåling. Du skal dog læse brugsanvisningen grundigt, så du er sikker på at målingen er korrekt. Og hvis du oplever at dit barn er sløvt og virker feberpåvirket, så vil det altid være en god idé at tjekke den rektale temperatur - er han sløv, vil han ganske givet heller ikke stritte så meget imod.

Vælger du at købe et øretermometer kan du prøve at måle begge steder, både i enden og i øret og så vil ...


Annonce

... det give dig et billede af hvorvidt du bruger øretermometret korrekt og hvad forskellen er. Nogle øretermometer skal kalibreres for at vise korrekt. Du kan også prøve at måle i både venstre og højre øre, for at se om der er forskel her. Det kan som sagt have noget at sige, hvordan man lige får placeret øretermometeret og øregangene kan godt være lidt forskellige fra hinanden.

Når og hvis det bliver nødvendigt at måle temperatur på jeres dreng i endetarmen, så læg ham på siden og lad ham bukke sine ben op. Han kan ligge og knuge en bamse imens, holde en af jer i hånden osv. Spidsen af det rektale termometer smøres godt ind i vaseline og føres stille og roligt lidt ind i endetarmen. Det er fuldstændig ukompliceret og gør ikke ondt.


Helens bog om børn og sygdom
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og sygdom" - Et uundværligt opslagsværk, som giver dig ro og overblik, når du har allermest brug for det!

Der kan være mange grunde til at han er bange for det, måske er han blevet forskrækket over det og har ikke forstået hvad I ville og gjorde ved ham ... Måske er det formuleringen "jeg vil tage din temperatur" som han ikke har forstået - hvad er det I vil tage fra ham - modsat at sige - jeg vil måle din temperatur... Der kan være mange grunde til at børn bliver bange for termometeret.

Så prøv med et øretermometer hos jer og vær sikker på at I bruger det korrekt for at få så præcis en måling som muligt. Og regn så med at I skal lægge en halv grad til :)

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre, rigtig god bedring med ham :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding, og det minder i sammensætning om en tynd grød. Tilskudsblading adskiller sig fra modermælkserstatning ved at have et højere indhold af protein og visse mineraler. I følge sundhedsstyrelsen er der ikke grund til at give barnet tilskudsblanding fremfor modermælkserstatning. Og børn der bliver ammet har heller ikke ernæringsmæssigt brug for at få vælling.

Vælling kan tidligst gives til barnet fra 6 mdr.´s alderen, og det anbefales, at man ikke giver...

Læs mere i Babylex

Prævention - efter fødsel

Man kan godt blive gravid kort tid efter en fødsel - også selv om man ammer. Har I lyst til at genoptage jeres sexliv, er det derfor en god idé at finde en brugbar præventionsform.

Så længe du ammer, bør du ikke tage p-piller eller mini-piller, fordi østrogen nedsætter mælkeproduktionen, og fordi man endnu ikke kender langtidsvirkningerne, når medicinen går i modermælken.

I stedet kan det være en god idé at bruge kondom, også fordi det beskytter dig mod infektion....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej

Så er Viggas mor på banen igen og sidder her med smil på læben og tænker over at du fik ret igen..... du har en fantastisk brevkasse og jeg ville være helt lost uden den :))

Tak for en dejlig brevkasse og undskyld jeg ikke kan gøre mine breve kortere :))

Med venlig hilsen
Viggas mor


Annonce