Svar: Fremmede og familie
Kære Mor
Børn vil helt naturligt især i 18-20 måneders alderen være i en periode, hvor de pludselig virker mere omklamrende igen. Faktisk er det ofte en periode, hvor barnet på den ene side pludselig virker så stor og moden og på den anden side, pludselig virker som en lille baby igen.
Hun leger fornøjeligt med sit legetøj, med jer og med sig selv og følger de ting I beder hende om og hun er bare så skøn at være sammen med. Og så er der også tidspunkter, hvor hun bliver tydeligt omklamrende, vil ikke hilse, gemmer sig bag jeres ben, vil ikke selv lege, kan ikke finde ud af at spise, sidde ved bordet osv. Faktisk oplever mange forældre det næsten uoverskueligt at tage deres barn med i byen i denne alder, fordi hun bare slet ikke vil som vi voksne gerne vil ...
Det er en periode, hvor man ofte oplever gråd og frustration. Hun har netop fået en god fornemmelse af sig selv, hun løber, leger, er i stand til at kommunikere mere og mere bevidst – hun har mange selv-relaterede resultater og disse bliver hele tiden konfronteret med familien og voksnes normale normer ""...nej, nej, du kan ikke løbe inde i huset", "du skal have tøj på nu", "du skal sætte dig ned, når du spiser", "du skal blive her" osv. Det er rigtig svært for hende at finde balancen mellem at gøre de ting hun gerne selv vil gøre og som hun nu rent faktisk er i stand til og ofte også er stolt og glad over at mestre og så at blive bremset i det, fordi vi har regler for hvordan og hvornår man gør forskellige ting. Hun skal nu til at lære balancen mellem sine egne ønsker og behov og hvad andre synes.
Det betyder at børn i denne alder naturligt bliver overvældet af deres egen sfære og den omkringliggende verden. Dette forstærkes yderligere fordi hun naturligt møder mere og mere modstand omkring sig og en spirende farefornemmelse begynder. Hun klatrer op, finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun oplever at du pludselig hiver fat i hende og holder hende fast, fordi hun ikke må løbe ud på vejen osv. Også børn i institutionen giver modstand, de skubber, tager legetøjet fra hende eller bider måske ... Alt sammen er det med til at give hende en erfaring og viden om at verden ikke kun er sjov og ballade, at det faktisk også er rigtig svært at agere i verden og at der er modstand og farer.
Derfor oplever man også at børn i denne alder ofte vægrer sig mod fremmede og også mod visse familiemedlemmer. Det kan være svært at vide, hvad der præcist gør sig gældende, det kan være måden de griner på, hvis de har briller, taler meget dybt eller meget højt eller lignende, så er de pludselig lidt ...
... "farlige".
Det bedste man kan gøre er at lade hende se andre voksne og børn an og at de ikke starter med at kræve kontakt af hende. Når I får besøg af venner og familie, så er det super vigtigt at de ikke med det samme henvender sig til jeres datter, men i stedet til jer. De kan lige kigge kortvarigt på hende, men de skal ikke begynde at tale meget med hende, vise tegn til at ville tage hende op osv. Hun skal have lov til at fornemme dem på afstand og selv tage initiativ til kontakt.
Når mormor kommer på besøg er det naturligvis vigtigt at hun heller ikke presser jeres datter til stor kontakt, men at hun i stedet prøver at være tilgængelig. Lad mormor komme ind stille og roligt. Du skal give din mor et knus og I skal tale sammen og hygge jer - det er vigtigt at din datter kan se, at du er helt roligt og glad for mormor, at I har det godt sammen. Hun bruger dig jo som et spejl.
Det er også meget vigtigt at mormor ikke lader sig mærke med at hun føler sig afvist. Hvis mormor trækker sig eller virker ked af det, såret, så vil lillepigen mærke dette med det samme og det vil bekræfte hende i at der nok er noget galt ... I stedet skal mormor prøve at være tilgængelig på en helt naturlig måde. Hvis mormor f.eks. sidder i sofaen, så kan hun sidde med nogle bøger, et puslespil eller lignede, som jeres datter naturligt vil føle spændende. De kan tale lidt om det, mormor kan bygge puslespillet og vise interesse for det "hvor tror du den her brik skal være?" osv. og på den måde holde afstand men samtidig også invitere til at de prøver at bygge puslespillet sammen.
Hun kan også invitere hende med til at læse en bog, hvor de til at starte med sidder ved siden af hinanden, men stille og roligt vil lillepigen acceptere at komme op på skødet og sidde der. Det samme gælder ved middagsbordet, hvis mormor sidder med et eller andet lækkert (frugt, rosiner eller lignende) så vil jeres datter måske godt acceptere at sidde på skødet af mormor, hvis hun så får lov til at smage ... Man kan altså godt lokke lidt på denne måde, for at få jeres datter til at fornemme at mormor faktisk slet ikke er farlig og helt okay at sidde hos.
Så alder og udvikling spiller bestemt ind og derudover har det naturligvis også noget at sige, hvor tit I ser hinanden. Jo mere I ses, jo lettere vil det gå, jo mere tryg vil jeres datter føle sig i de andres selskab. Det kan også være en god idé at lave et lille fotoalbum med billeder af familien, så jeres datter også der kan se dem og I kan tale om dem. På den måde vil de naturligt også virke mere genkendelige og trygge for hende, når I så mødes.
Rigtig meget held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vugge - vugning, bevægelse
At blive vugget, vippet og bevæget er med til at stimulere det lille barns vestibulærsans, også kaldet labyrintsans. Denne sans udvikles tidligt i graviditeten, og det ufødte barn får stimuleret denne sans, når moderen bevæger sig rundt. Når den gravide mor går omkring, så bliver barnet naturligt vugget og bevæget i livmoderen.
Det indre øre består af to dele: Balanceorganet og sneglen (Cochlea). Disse to dele kaldes med en fællesbetegnelse for labyrinten. Balanceorganet består...
Rosiner
Børn under 3 år må gerne spise rosiner, men ikke i ubegrænsede mængder. Det anbefales at børn under 3 år max spiser 50 gram rosiner om ugen.
Rosiner indeholder en svampegift, som hedder Ochratoksin A. Dette tåler barnet kun i meget små mængder. Det er det totale indtag over en længere periode der betyder noget. Derfor sker der ikke noget ved, hvis barnet spiser mange rosiner en dag og i dagene derefter ikke spiser rosiner.
Svampegiften findes også i økologiske...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.
Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?
Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.
Tak for det!
Kærlig hilsen
Mor.