Svar: Fremmede og familie

---

Kære Mor

Børn vil helt naturligt især i 18-20 måneders alderen være i en periode, hvor de pludselig virker mere omklamrende igen. Faktisk er det ofte en periode, hvor barnet på den ene side pludselig virker så stor og moden og på den anden side, pludselig virker som en lille baby igen.

Hun leger fornøjeligt med sit legetøj, med jer og med sig selv og følger de ting I beder hende om og hun er bare så skøn at være sammen med. Og så er der også tidspunkter, hvor hun bliver tydeligt omklamrende, vil ikke hilse, gemmer sig bag jeres ben, vil ikke selv lege, kan ikke finde ud af at spise, sidde ved bordet osv. Faktisk oplever mange forældre det næsten uoverskueligt at tage deres barn med i byen i denne alder, fordi hun bare slet ikke vil som vi voksne gerne vil ...

Det er en periode, hvor man ofte oplever gråd og frustration. Hun har netop fået en god fornemmelse af sig selv, hun løber, leger, er i stand til at kommunikere mere og mere bevidst – hun har mange selv-relaterede resultater og disse bliver hele tiden konfronteret med familien og voksnes normale normer ""...nej, nej, du kan ikke løbe inde i huset", "du skal have tøj på nu", "du skal sætte dig ned, når du spiser", "du skal blive her" osv. Det er rigtig svært for hende at finde balancen mellem at gøre de ting hun gerne selv vil gøre og som hun nu rent faktisk er i stand til og ofte også er stolt og glad over at mestre og så at blive bremset i det, fordi vi har regler for hvordan og hvornår man gør forskellige ting. Hun skal nu til at lære balancen mellem sine egne ønsker og behov og hvad andre synes.

Det betyder at børn i denne alder naturligt bliver overvældet af deres egen sfære og den omkringliggende verden. Dette forstærkes yderligere fordi hun naturligt møder mere og mere modstand omkring sig og en spirende farefornemmelse begynder. Hun klatrer op, finder ud af at hun ikke selv kan komme ned, hun oplever at du pludselig hiver fat i hende og holder hende fast, fordi hun ikke må løbe ud på vejen osv. Også børn i institutionen giver modstand, de skubber, tager legetøjet fra hende eller bider måske ... Alt sammen er det med til at give hende en erfaring og viden om at verden ikke kun er sjov og ballade, at det faktisk også er rigtig svært at agere i verden og at der er modstand og farer.

Derfor oplever man også at børn i denne alder ofte vægrer sig mod fremmede og også mod visse familiemedlemmer. Det kan være svært at vide, hvad der præcist gør sig gældende, det kan være måden de griner på, hvis de har briller, taler meget dybt eller meget højt eller lignende, så er de pludselig lidt ...

---

---

... "farlige".

Det bedste man kan gøre er at lade hende se andre voksne og børn an og at de ikke starter med at kræve kontakt af hende. Når I får besøg af venner og familie, så er det super vigtigt at de ikke med det samme henvender sig til jeres datter, men i stedet til jer. De kan lige kigge kortvarigt på hende, men de skal ikke begynde at tale meget med hende, vise tegn til at ville tage hende op osv. Hun skal have lov til at fornemme dem på afstand og selv tage initiativ til kontakt.

Når mormor kommer på besøg er det naturligvis vigtigt at hun heller ikke presser jeres datter til stor kontakt, men at hun i stedet prøver at være tilgængelig. Lad mormor komme ind stille og roligt. Du skal give din mor et knus og I skal tale sammen og hygge jer - det er vigtigt at din datter kan se, at du er helt roligt og glad for mormor, at I har det godt sammen. Hun bruger dig jo som et spejl.

---

---

Det er også meget vigtigt at mormor ikke lader sig mærke med at hun føler sig afvist. Hvis mormor trækker sig eller virker ked af det, såret, så vil lillepigen mærke dette med det samme og det vil bekræfte hende i at der nok er noget galt ... I stedet skal mormor prøve at være tilgængelig på en helt naturlig måde. Hvis mormor f.eks. sidder i sofaen, så kan hun sidde med nogle bøger, et puslespil eller lignede, som jeres datter naturligt vil føle spændende. De kan tale lidt om det, mormor kan bygge puslespillet og vise interesse for det "hvor tror du den her brik skal være?" osv. og på den måde holde afstand men samtidig også invitere til at de prøver at bygge puslespillet sammen.

Hun kan også invitere hende med til at læse en bog, hvor de til at starte med sidder ved siden af hinanden, men stille og roligt vil lillepigen acceptere at komme op på skødet og sidde der. Det samme gælder ved middagsbordet, hvis mormor sidder med et eller andet lækkert (frugt, rosiner eller lignende) så vil jeres datter måske godt acceptere at sidde på skødet af mormor, hvis hun så får lov til at smage ... Man kan altså godt lokke lidt på denne måde, for at få jeres datter til at fornemme at mormor faktisk slet ikke er farlig og helt okay at sidde hos.

Så alder og udvikling spiller bestemt ind og derudover har det naturligvis også noget at sige, hvor tit I ser hinanden. Jo mere I ses, jo lettere vil det gå, jo mere tryg vil jeres datter føle sig i de andres selskab. Det kan også være en god idé at lave et lille fotoalbum med billeder af familien, så jeres datter også der kan se dem og I kan tale om dem. På den måde vil de naturligt også virke mere genkendelige og trygge for hende, når I så mødes.

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25 Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

---

---

---

Viden om børn:

---