Annonce

Annonce

Brev:

Min dejlige datter vågner tit om natten


3. marts 2010

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Min dejlige datter vågner tit om natten

Kære Helen

Jeg har længe læst dine svar til forskellige mødre og fået stor hjælp derfra. Nu sidder jeg med mit eget problem, eller det vil sige, det har vi (min mand og jeg) gjort længe, vi har bare hele tiden håbet at tiden ville løse det.

Situationen er således: Vi har en dejlig datter på snart 6 mdr. Hun er glad, aktiv og nysgerrig og det virker som om hun trives godt generelt.

Hun har dog lige fra starten af vågnet meget om natten - ca hver 2.time for at få mad (eller det har jeg troet). Vi har hele tiden regnet med at dette ville gå over, når hun blev lidt ældre og begyndte at få skemad. Men stadig den dag i dag vågner hun hver 2.time - og tit oftere end dette og nu ved jeg efterhånden at det ikke kan være fordi hun er sulten, da hun spiser 3 måltider om dagen (forskellig grød, kartofelmos o.lign. samt får mælk af mig flere gange. Hun drikker vand til maden og drikker godt til.

Hun har ligget i vores seng indtil for 2 uger siden hvor vi holdt os oppe i to nætter for at jeg kunne være klar i hovedet når hun vågnede og ikke bare stak hende mit bryst. Her fandt vi ud af at hun sov bedre når vi ikke var i rummet - nu op til 4 timer... og vi tænkte at nu havde vi fundet løsningen. Men ak nej.... nu har hun ligget i sit eget værelse en rum tid og jeg synes hun vågner oftere og oftere hver nat. Enkelte gange kan jeg lulle hende i søvn på min arm, men for det meste skal der mad til (måske trøst?).

Vi har længe haft rutiner i hverdagen, ikke så faste så de ikke kunne rykkes, men Maica, som vores pige hedder har efterhånden arbejdet sig frem til en dag der ser nogenlunde sådan ud:

Op ved 6-tiden. får tilbudt bryst kl. 7, men spiser kun lidt da hun har spist meget i løbet af natten. Tager en morgen lur på ½ time med start et sted imellem 7.30 - 8.15. Derefter får hun morgenmad - typisk grød ved 9-tiden og spiser omkring 25 gr. blandet med vand, olie og lidt frugtmos.

Hun sover en ½ times formiddagslur med start et sted imellem 10 og 11. Derefter frokost (lidt grøntsagsmos (omkring 80 gr) og så går vi tur hvor hun tager omkring 1½ time med start et sted imellem 12-13. Hun får tilbudt mælk fra mig efter næsten hvert måltid. Hun tager kun en længere lur i barnevognen.

Hjemme igen drikker hun mælk fra mig - ikke meget, men ok. og sover til middag ½ time med start et sted imellem 15.15 og 15.45. Om aftenen får hun for tiden kartoffelmos med broccoli og spiser omkring 130-150 gr. Vi har aftenrituale med start ca 18-18.30 og hun sover til natten omkring ...


Annonce

... 18.45-19.00.

Hun er som regel let at lægge og falder i søvn mens jeg ligger ved siden af hende. Jeg lægger hende i vores seng og hun flyttes over i sin egen når hun beder om mælk første gang omkring 20-21 tiden... derefter så kan vi være heldige at hun sover 3 timer, men for det meste så vågner hun hver time eller 2. time og vil have mad...måske??.

Jeg ved der er folk der siger at hun skal lægges hvor hun skal sove hele natten, det bliver bare så hårdt at indføre og nu lægger vi hende på så dejlig en måde i vores seng. Vi selv sover for tiden i stuen med babyalarm.... eller det vil sige, jeg får ikke sovet. Jeg ligger og venter på den næste lyd.... selvom jeg ikke springer derind hele tiden, kun når jeg kan høre at det ikke kun er sovelyde. Vi har prøvet at min mand overtager noget af alt dette, men Maica kan ikke acceptere det!

Vi er rolige mennesker og Maica virker som om hun er i balance. Hun bliver ikke overstimuleret, vil jeg mene, ej heller det modsatte. Der er ro før hun sover og hun falder selv så dejligt til ro. Hun er glad nok når hun vågner om natten, kan bare ikke selv falde i søvn.

Jeg håber virkeligt at du kan give os nogle råd, for jeg ved ikke hvordan vi kommer videre herfra. Jeg synes jeg har prøvet alt hvad min fantasi kan finde på. Jeg har også prøvet at give hende vand om natten for at se om det bare var tørst. Det resulterede i tøjskift og vand over det hele da hun kun vil drikke af kop....

I soveværelset er der vist hverken for koldt eller for varmt og der er kun en lille lampe tændt.

Ved 4.30 tiden hver nat/morgen sover hun så uroligt at jeg lægger mig med hende ved siden af mig. Så kan jeg få hende til at sove en times tid mere før vi står op. Men hvis hun sover hele natten ved siden af mig vågner hun hele tiden!

Jeg håber du har fået en ide om vores problem... selvom min tekst nok er lidt rodet. Den er skrevet en sen nattetime af en meget træt mor der ønsker det bedste for sin datter, men som sidder og falder i søvn i løbet af dagen og ikke har meget overskud.

Jeg har prøvet at få hende til at sove længere stræk om dagen, men det er ikke muligt medmindre vi går en tur. Her vågner hun også hvis barnevognen står stille. Om natten sover hun i sin tremmeseng hvor jeg har lagt ammepuden ved hendes hoved for at fylde den ud. Jeg har også prøvet nætter hvor den ikke lå der, hvis nu duften forvirrede og fandt frem til at det giver hende en tryghed når den er der.

Jeg glæder mig meget til dit svar.

Mange venlige hilsner fra
Gabriella

Læs Helens svar »



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Citrusfrugter

Hvis man har allergi overfor græspollen, så kan man nogle gange reagere på citrusfrugter som appelsiner og klementiner. Reaktionen vil ofte være kløe og hævelse af læber, mund og svælg. Og det bedste man kan gøre er ikke at spise de citrusfrugter, som man reagerer på.

Nogle børn vil også reagere med rødt udslæt om munden, når de spiser citrusfrugter. Det skyldes normalt frugtsyren, som generer barnets lidt sarte hud og handler således ikke om at barnet ikke tåler...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce