Svar: Han slår!
Kære Pernille
Når børn reagerer udadvendt endten med at slå, sparke, skubbe eller f.eks. bide, så er det ofte udtryk for at barnet mangler ord. Det vil sige at barnet har svært ved med ord at give udtryk for sine følelser og derfor reagerer fysisk. At jeres dreng er to sproget kan derfor godt spille ind her, men når det er sagt, er det dog helt normalt for en 2 årige netop at mangle ord og derfor også slå eller f.eks. skubbe til andre, når tingene ikke er helt som han gerne vil have dem.
Når børn reagerer med at slå, bide, sparke osv. så kan det være udløst af forskellige ting:
- vrede der løber af med barnet. Det kan være netop opstået vrede eller opsparet vrede på grund af gentagende frustrationer, som barnet til sidst ikke kan kontrollere.
- Det kan være forsvar, situationer, hvor barnet føler sig trængt op i en krop, hvor barnet oplever en form for angst "jeg kan ikke komme væk fra det her"
- Det kan ske som reaktion på at der ikke bliver lyttet, at man ikke har opmærksomheden på barnet, at man ikke ser, ikke hører, ikke lytter - derfor må barnet gøre opmærksom på sig selv på denne måde
- Det kan være det eneste der virker
- Det kan være en erfaring som barnet har med sig, at voksne f.eks. river barnet væk ved at tage det i armen, at voksne giver små 'rap over fingrene' når de siger nej, at voksne bider barnet for at lære barnet at de ikke må bide, det gør ondt.
- Det kan også være imitation af andre børn. Børn lærer af hinanden og efterligner hinanden.
- Det kan være fuldstændig impulsivt, som komme ud af den blå luft, hvor ingen kan forklare hvorfor
- Det kan være kommet så langt at barnet lever op til rollen som den der skubber, slår eller bider. Barnets adfærd bliver forstærket af forventninger og gentagende irettesættelser.
Hos jer lyder det som om at jeres dreng har svært ved at være sammen med de mindre børn, måske fordi de mangler endnu mere sprog og han bliver derfor usikker på, hvordan man skal agere i forhold til dem. De handler jo ...
... om nogen endnu mere fysisk end ham, tager måske legetøjet fra ham, skubber osv. og det kan han ikke kapere. De større børn, drengen på 6, kan bedre reagere hensigtsmæssigt på jeres dreng og måden han er på. Den 6 årige ved godt at man skal tage hensyn til en 2 årig og føler sig ikke truet eller presset af jeres søn. Jeres søn har derfor naturligt lettere ved at lege med den 6 årige.
Det vil dog være udmærket at den 6 årige ikke kun lege vildt med ham, men at han også sætter nogle grænser. Det kan måske hjælpe jeres dreng at finde ud af, netop fordi det er et andet barn som han ser lidt op til, hvad der er okay og hvad der ikke er ...
Nu hvor I ved at jeres dreng kan finde på at slå eller kaste med ting, er det vigtigt at I holder øje med ham. I skal lægge mærke til hvornår det er at han ikke kan styre sig, hvornår følelserne løber af med ham. Ved at være ekstra opmærksom vil I sandsynligvis kunne nå at gribe ind og få ham afledt og dermed stoppet en gang imellem, så han slet ikke havner i den situation. Jo mere I kan dreje ham væk fra det, jo bedre er det.
Hvis det så alligevel sker, så må I naturligvis fortælle ham at det her er ikke okay, det vil I ikke tolerere og så samtidig også trøste den det går ud over. I skal her sætte ord på "Det var forkert at Max slog dig, det gør ondt, man skal ikke slå andre" så han hører at det han gjorde var forkert, samtidig med at du får trøstet den anden og han ser, hvad det gør ved den der bliver slået. At vedkommende bliver ked af det og ikke har lyst til at lege osv.
Hvis det er jer, han slår, så må I sætte ham fra jer eller fjerne ham fra jer og markere, at det er ikke okay. Det er ikke sjovt at blive slået og han skal på jeres kropssprog fornemme at her gik han over stregen. Har I ham på armen eller skødet, så sættes han ned. Er i igang med en leg, så går I væk fra ham, sætter jer på en stol, gør noget andet og markerer "vi kan ikke lege sammen når du slår".
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hår - babys hårpragt
Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse, længde og farve.
Selvom barnet fødes med meget hår, er der ingen garanti for, at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår, som er udviklet, da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.
De nye hår, som vokser frem, er ofte tynde og fine i forhold til det hår, som...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre