Brev:
Sårbar 3-årig - og storebror
Hej Helen.
Sidst jeg skrev til dig var for ca et halvt år siden vedrørende min søn, der nu har rundet sine tre år. Jeg var dybt frustreret, fordi hans institution tegnede et meget ”dystert” billede af ham, og fordi han bare virkede så ulykkelig.
Derfor bliver jeg faktisk helt glad, når jeg nu læser mit tidligere brev til dig, fordi hverdagen i dag – efter et halvt år ser så meget anderledes ud:).
Han blev 3 år i oktober, og fra den første dag i børnehaven var han glad, tryg, legende, med yndlingskammerater, tilpas udfordret og omgivet af voksne, med fokus på hans positive sider. Morgnerne er uden de store konflikter. Han æææælsker sin madpakke og tager den selv i køleskabet og er også blevet ret ferm til at tage tøj på. Ikke én eneste dag, har der været problemer med at aflevere ham, og det er tankevækkende, når det var et problem hver dag i vuggestuen!
Den udefra kommende indsats vi takkede ja tak til har pure ”frikendt” ham for alt, der ligner DAMP, ADHD, autisme eller lignende. Børnehaven har kun positive udmeldinger. 1 gang i løbet af 5 måneder har der været en episode, hvor han har bidt!
Herhjemme har vi stadig konflikter – oftest når han er træt. Efter børnehavestarten droppede han eftermiddagsluren (fordi der skete alt for meget spændende ting). Herhjemme sover ...
... han indimellem i weekenderne, hvis vi vurderer at han har behov. Ellers sover han ml kl 19-19.30 til næste morgen (luksus:).
Der er ingen tvivl om, at de skift og oplevelser han har været udsat for i de første 2,5 år har været svære for ham, men han er også en utrolig sårbar dreng, og det er tydeligt, at han har mange antenner ude og opfanger alt. Også mere, end jeg egentlig synes virker til at være godt for ham, fordi han så kommer til at være på overarbejde.
Har du forslag til, hvordan vi kan hjælpe ham i den proces, hvor han kan komme lidt mere ind i sig selv og få lidt mere ro over sig?
Derudover vil han gerne være over lillesøster, der er lidt over 1 år HELE tiden. Forstået således, at han helst skal være lige præcist der, hvor hun er, have det legetøj, hun har, afskære hende vejen hen til ting eller voksne. Han er til gengæld også tit meget betænksom i.f.t. hende, hvilket vi naturligvis også forsøger at forstørre. Men indimellem er det ret anstrengende at skulle ”beskytte” hende, for hun bliver ofte ret frustreret, og nogle gange virker det som om, at hans interesse for hende ingen ende vil tage.
Hvordan takler vi dette på bedst mulig vis, og hvordan takler vi de (heldigvis få) situationer, hvor han slår eller er noget hård ved hende?
Tusinde tak for hjælpen.
Mor til to
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Tænder
Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.
De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.
Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.
Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.
Kærlig hilsen Stine