Brev:
Vågner hver time om natten - 7 mdr.

Hej Helen,
Så fik jeg alligevel brug for din hjælp igen.
Martin er nu 7½ mdr og en rigtig krudtugle :) Indtil for en måned siden sov han rigtig godt. Han var typisk vågen ved 3-4 tiden og skulle lige have en sut, men sov med det samme videre til mellem 6 og 8 næste morgen. Det var for os helt acceptabelt.
Efter første besøg i dagplejen blev han dog desværre syg og var godt ramt i 2 uger, hvor han sov inde hos os i min seng (han sover ellers på eget værelse). Ugen efter de to ugers sygdom, skiftede vi lidt med at han sov hos og hos sig selv. Han var meget snottet og stadig ikke helt på toppen. Siden da har han sovet hos sig selv, men det har været et mareridt! Han vågner i gennemsnit hver time og skal have sutten. Det er stort set aldrig sult, da han spiser stor aftensmad og får en mellemstor flaske Nan (ca 120ml) at sove på og til midnat en stor flaske vælling (250ml) til at sove natten igennem på.
Vågner han pga sult, lader han sig aldrig stille tilfreds med blot kun at få sutten, så derfor er jeg så sikker på, han ...
... kun vågner for at få sutten og han sover da også videre med det samme.
Problemet ligger i, at det er utrolig hårdt for mig at skulle op en gang i timen. Jeg er startet på arbejdet og er helt kvæstet af aldrig helt at få en dyb søvn og afterne sammen med min mand efter Martins sengetid bliver ødelagt af, at jeg er nødt til at gå meget tidligt i seng pga træthed.
Har du nogle gode råd?
Jeg har tidligere læst en artikel, hvor du foreslår, at det kan være, fordi barnet vågner, når sutten falder ud af munden. Det har jeg kigget ekstra efter og det er ikke tilfældet. Han kan nemt sove uden sutten i munden (og har normalt aldrig sutten med mindre han skal sove, så den er ikke et must for ham).
Det virker som ren og skær tryghed for ham og der er også sket mange ting de sidste to måneder for ham - flytning til eget værelse, start på dagpleje, sygdom osv.
Vi havde håbet, at start i dagplejen ville gøre ham så træt, at det helt kom af sig selv, men det har ikke været tilfældet.
På forhånd tak for hjælpen :)
Hilsen Sanne
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Colostrum (råmælk)
Colostrum er navnet på den mælk der dannes i brystet umiddelbart efter fødslen. Dette kaldes også råmælk og alle kvinder vil danne råmælk, også selvom de føder for tidligt.
Råmælken er meget proteinrig og indeholder antistoffer som er med til at bekytte barnet mod sygdomme og beskytte imunforsvaret. Antistofferne beskytter mod sygdomme ved at beklæde tarmsystemet indvendigt, så bakterier mv. trænger ind i tarmen.
Colostrum er fed og gullig. Den kommer i små...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.