Svar: Sovevaner - 10 mdr.
Kære Ditte
Ernæringsmæssigt har din søn jo ikke længere behov for at blive ammet om natten, så der er umiddelbart to ting i det.
For det første handler det om tryghed. I sit 10 mdr´s lange liv har Daniel lært at brystet var der for ham, når han havde brug for det. Både når han er ked af det og når han skal sove. Hans rutine er at blive ammet i søvn og også få brystet, når han vågner om natten, det er det tryggeste han kender.
For det andet, så handler det om hvor meget mælk han egentlig får hos dig. Der er ikke noget i vejen for at du fortsat ammer ham, men med den alder han har skal størtedelen af hans indtag være rigtig mad, og der er en risiko for at han tager så meget mælk hos dig, at han ikke længere bliver mæt nok og derfor dier hyppigere hos dig.
Det kan sagtens lade sig gøre at ændre på tingene, men det tager lidt tid. Du skal opbygge en ny rutine, et nyt putteritual, således at han får indarbejdet en ny genkendelighed, som giver ham tryghed.
Mange børn vil selv begynde at sige amningen fra på et tidspunkt. Det viser de f.eks. ved at virke mindre interesseret i amningen om dagen, begynder at bidde i brystet, slipper hyppigt, pludrer, følger med i alt muligt andet end amning. Hvis barnet viser disse tegn på ikke længere at være så interesseret i amning, så kan det være en god idé at skrue ned og f.eks. kun amme morgen og aften og så lade barnet få mad som den øvrige familie. Genrelt synes jeg det ses mest i 9-10 mdr´s alderen.
Hvis barnet enten ikke viser disse signaler eller man som forældre overhører dem og fortsætter amningen, hvilket der bestemt ikke er noget i vejen for, så skal man bare ...
... vide at man oftest som forældre er den der skal tage beslutningen om at nu er det slut. Du må meget gerne fortsætte amningen til din søn er langt mere end et år, men det er så dig, de skal sige fra, når du mener at tid er.
Kunne det evt. være en løsning for jer at du fortsat ammer ham om aftenen, når han skal sove. Ligger dig med ham, som du plejer, men så flytter ham over i hans egen seng, når du selv går i seng? Når han så vågner om natten, så hjælper du ham med at skifte stilling, putter ham igen, tilbyder ham lidt vand af en kop og evt. tager ham over til dig, alt efter hvad der virker hos jer.
Samtidig skal du så sørge for at han får mad nok i løbet af dagen. Han skal have mad morgen, formiddag, frokost, eftermiddag, før aftensmad, aftensmad og evt. dessert, og så amning sen aften, når han skal sove.
Hvis du skruer ned for amningen og sørger for at han drikker og spiser godt i løbet af dagen, så tror jeg at hans soverytme vil ændre sig.
Om en enkelt lur i løbet af dagen er nok...umiddelbart vil jeg sige nej, men den alder han har. De fleste børn har behov for to lure, men det er også vigtigt at se på det enkelte barn og hvis han trives og virker glad og tilfreds, så må du gå ud fra at han er ok med den mængde søvn han får.
Med hensyn til start i vuggestue, så skal du ikke se dette som et problem. Her vil han ikke blive ammet og vil derfor helt naturligt få en anden rutine og et nyt putteritual. Samtidg vil han også få så mange nye impulser at han vil blive træt på en anden måde, så måske kan du også herigennem være heldig at få indarbejdet nogle nye sovevaner.
Fortsat held og lykke med ham.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vestibulærsans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Vestibulærsansen registrerer hovedets bevægelser i forhold til tyngekraften, og den hjælper os med at finde ud af, hvad der er op og ned, når vi bevæger os. Dette sker via receptorer, som er beliggende i det indre øre....
Steriltvandspapler
Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.
Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

