Svar: Stadig tidlige morgener
Hej med dig
Min umiddelbare tanke er at den rytme I har lyder helt fin. Jeg kan godt forstå at du gerne vil have en lidt længere morgen, men spørgsmålet er om ikke det vil ske stille og roligt mere eller mindre af sig selv, hvis du holder fast i den rytme og rutine I nu er ved at få skabt.
I princippet er det jo rigtig fint at starte med morgenmad kl. 07 og sove formiddagslur kl. 8.30, få frokost omkring 11-11.30 og så sove middagslur mellem 13.30-14. At han derefter de fleste dage kan springe den sene eftermiddagslur over, fordi han så sover til kl. 15 eller lidt derefter lyder fint. Det lyder som om at du er nødt til at være lidt fleksibel stadig væk og så arbejder tiden for jer :)
Det du måske skal prøve at arbejde på er afhængigheden af dig og dermed brystet om natten. Ernæringsmæssigt behøver han ikke længere bryst natten igennem. Hvis den sidste amning ligger kl. 21, så vil han måske have behov for en amning igen kl. 01 - men så kan han derefter undvære til næste morgen tidlig kl. 05, hvor han så måske netop via amning i din seng kan sove lidt mere end nu ... Du kan også forsøge om du ved at amme ham rigtig godt fra begge bryster kl. 24 kan være heldig at få det lidt længere søvnstræk netop mellem midnat og kl. 05 ... Alternativet kan far måske også give en flaske sen aften i håb om at lillebror så vil sove til næste morgen tidlig. Det vil i hvert fald gøre at du kan få sovet mere end du gør lige nu og så er det ikke helt så slemt at skulle tidligt op :)
Jeg synes det er meget fint at ...
... du har ham i en sidebed, fordi du der kan amme ham rigtig godt og derefter putte ham tilbage i egen seng. Så han på den måde sove væk fra dig og ikke bare kan finde brystet selv i løbet af natten.
Når du ammer ham, skal du holde ham lidt til ilden og sikre dig at han bliver fyldt rigtig godt op. Gerne se om du kan få ham til at spise fra begge bryster, inden du putter ham i seng. Som det er lige nu, så lyder det som om at I begge falder i søvn og han ligger så og småspiser lidt hele natten igennem og I sover begge dårligt på den måde. Så prøv om ikke du kan sætte dig op, få ham til at spise effektivt og derefter putte ham tilbage i egen seng.
I stedet for brystet skal han så beroliges med dine hænder og kærtegn og det skal du så også overføre til ham når han ligger i sin sidebed. Han skal altså stadig mærke at du er der og du kan prøve at lulle ham videre i søvnen, men han skal ikke have bryst hele natten.
Det er fint at arbejde på at undvære amning nu, det bliver ikke lettere i 8-10 måneders alderen når han begynder at kravle rigtigt, tværtimod.
4 amninger dagligt er rigtig godt i denne alder og det vil meget fint kunne være amning aften, sen aften, tidlig morgen og inden middagslur.
Jeg håber du kan bruge disse tanker videre, jeg synes det lyder som om at det går bedre hos jer nu og som om at der er mere rutiner og struktur og det vil han respondere positivt på. Så det er altså amningerne natten igennem som du nu skal arbejde på at komme væk fra.
Rigtig meget held og lykke med det :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Graviditet
Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.
Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.
Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...
Skråstol
Børn har brug for at kunne bevæge sig frit for at udvikle sig bedst muligt. Børn der placeres i en skråstol vil sidde passivt og vil, hvis de sidder der længe, blive svage i nakke og ryg. Man kan sagtens vænne et barn til at sidde i en skråstol, hvis det har underholdning foran sig, og det kan være bekvemt for forældrene, men det er ikke det bedste for barnet.
Et barn skal have lov til at være på gulvet så meget som muligt. Det er på gulvet at barnet lærer at trille, krybe og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Din bog om søvn har været os en rigtig stor hjælp.
Vores dreng er nu 16 måneder og vi har måtte erfare, at han hører til de børn der altid har haft et lille og uforudsigeligt søvnbehov. Men via din bog, har vi fundet ud af at give ham rutiner, der gør at han nu trives og udvikler sig sundt og godt.
Tak fordi du har skrevet den!
Hilsen de glade forældre

