Svar: Normal 5 årig
Kære bekymrede mor
Når ens børn ikke trives, så trives vi forældre heller ikke, så jeg forstår godt at du er bekymret.
Det er meget svært for mig at vurdere, hvorvidt der er tale om helt naturlige reaktioner eller om din søn har et problem, som det vil være godt at gøre noget ved. En psykolog er langt bedre til at vurdere dette.
Du nævner selv PPR og jeg synes det ville være en rigtig god idé at du kontaktede den psykologiske rådgivning og her fik en snak om, hvordan I skal forholde jer.
Mange forældre deler din bekymring om oprettelse af en journal, men jeg tror det er utroligt vigtigt, at du tænker på at alle jo vil din søn det bedste. I første omgang vil man sandsynligivs ikke oprette en journal, men vil naturligvis have et stykke papir, hvor din drengs og jeres cpr. nr mv. er oplyst. Hvis man så vurderer at der her er behov for f.eks. psykolog hjælp, så vil jeg gå ud fra at psykologen nedskriver de ting, der ...
... findes frem til. Papiret er jo et arbejdsredskab, på samme måde som sundhedsplejersken i sin tid nedskrev din søns vægt, længde, noter omkring hans udvikling mv. Der er ingen papirer der er hemmelige og du har ret til at få aktindsigt.
Hvorvidt papirerne vil følge din søn i skolen afhænger af hvad man finder ud af. Det er lidt på samme måde som hvis børn går til talepædagog. Er det små børn og de får rettet deres sproglige fejl i en tidlig alder, så er tiden hos talepædagogen afsluttet, men drejer det sig om børn som fortsat har sproglige problemer i skolen, så vil talepædagogen også følge dem her.
Jeg synes derfor det vil være fornuftigt at få en vurdering af 'en professionel'. Måske er der ikke noget i det, men så ved I det, måske er der nogle ting I skal arbejde med, men det vil også hjælpe jer forældre til at tackle situationer i hverdagen bedre.
Jeg håber I finder en god løsning og ønsker jer alle det bedste.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Jordemoder
En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.
Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen & Co.
Jeg har gjort det før, og det kan måske virke af for meget, at jeg nu gør det igen, men synes endnu engang, at jeg vil sende en tak til dig Helen og hvem end der ellers sidder bag hjemmesiden.
Nu med datter nr. to og efter syv ugers bekendskab med nyeste arving, finder jeg mig selv en lørdag aften helt i panik over, om vi da bare slet ikke kan finde ud af at have en baby. Og wupti på fem minutter har jeg fundet flere lign tilfælde af frustrerede mødre, der beskriver scenarier, der minder om det jeg sidder i. Med et bliver min situation helt "normal" og efterfølgende kan jeg med stor ro læse dine konstruktive svar, som jeg endnu engang finder både kompetente, letforståelige og direkte anvendliege (nu håber jeg også baby-pigen gør det;) )
Så igen stor ros herfra - det er en super hjemmeside!
Med lidt mere ro i mor-sindet sendes en stor TAK herfra.

