Brev:
Adfærd i forbindelse med sygdom, part 2

Kære Helen
Jeg skrev til dig i januar, da Matti havde været syg i flere uger, og i den forbindelse virkede enormt tryghedssøgende bagefter.
Nu er der gået næsten en måned, og han er stadig voldsomt tryghedssøgende om natten.
Han sover faktisk hver nat imellem os, fordi han vågner et sted mellem midnat og kl. 2, og bare græder og græder uafbrudt, og det bliver kun mere desperat, indtil vi tager ham med ind til os. Vi har virkelig forsøgt at sidde hos ham længe og nusse ham og holde ham i hånden. Han vil dog slet ikke falde til ro, før han bliver taget op. Hvis vi ikke tager ham op, så begynder han bare at skubbe vores hænder væk, når vi nusser ham, og han skriger "hysterisk".
Før han blev syg, har han altid været eksemplarisk til at sove om natten (vi havde kun problemer med hans dagslure). Vi lagde ham op ved 19-20 tiden, og han sov til 5.30 tiden, hvor han fik en flaske, og herefter "fik lov til" at komme ind til os den sidste times tid - nok lige så meget for vores egen skyld, fordi det var hyggeligt.
Men som sagt, så ser virkeligheden desværre langt fra sådan ud nu. Vi lægger ham op ved 20 tiden, og han falder også fint i søvn. Han vågner herefter en del gange, men det kan vi klare fint med sut, så han falder hurtigt i søvn igen. Men så efter midnat, går det galt, og han vågner og græder som beskrevet.
Når han kommer ind til os og sover, så skal han også ligge helt tæt for at falde til ro - nogle gang skal vi ligge kind mod kind, han trækker sig ind til en. Så kan man lirke sig lidt fri, når han er ...
... faldet i søvn. Han kan alligevel være meget urolig i løbet af natten, og skal efterhånden tit have sin flaske kl 3, for at kunne falde til ro igen, selvom han ofte ikke drikker ret meget.
Det virker som om, at han er meget klar over, at han er alene, når han ligger i sin egen seng.
Hvordan skal vi dog bryde denne vane, vi er kommet ind i? Har du mon nogle gode råd? Vi er meget trætte af, at have ham liggende imellem os hver nat. Desuden er jeg lidt bekymret for hans ryg, da vores seng er meget blød, med en blød topmadras, der former sig efter kroppen.
Efter han var syg, er han generelt blevet en rigtig kæle-potte. Han vil kramme rigtig meget, og det er ikke kun mor og far, det er også bedsteforældre, venner og ja endda vores venners hund :o)
Han er hverken mor- eller farsyg, men har vist lidt tegn på, at begynde at græde, når vi forlader rummet. men det er kun nogle gange.
Han får stadig to flasker om dagen, en før han skal i seng, og en om natten. Kan vi prøve at trappe ud af dem, eller kan vi vente? Han har også virket mere knyttet til sine flasker efter han var syg. Han spiser dog kun omkring 110 ml.
Lige et bi-spørgsmål vedr hans sprog: Han er nu 13 måneder, og han bruger sin stemme rigtig meget. Han snakker løs, men uden sprog. Han har måske sagt op en enkelt gang, og han siger også hej nogle gange (tror vi, men det er svært at høre helt klart). Er dette alderssvarende, eller burde han sige rigtige ord?
På forhånd mange tak, du giver altid så gode og brugbare svar.
Med venlig hilsen
Mor til Matti
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Hoppegynge
En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.
En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...
Krydderurter
På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.
"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!