Svar: Mad og rytme efter dagplejestart
Kære Mies mor
Det lyder som om at overgangen fra bryst til flaske er forløbet uden problemer og det lyder også som om at Mie er faldt godt til i dagplejen og at det kører som det skal :) Dejligt!
Hvis Mie ikke spiser morgenmad hjemme, så bør hun få en morgengrød i dagplejen og ikke en flaske inden. Det er vigtigt at hendes mælkeindtag stille og roligt nedsættes og hun kan sandsynligvis fint spise grød sammen med de andre børn, hvis hun ikke når det hjemme og kan så stadig blive puttet til sin formiddagslur kl. 8.30
Det gør ikke noget at hun ikke får et rigtig formiddagsmåltid lige nu. Et måltid om formiddagen vil normalt bestå af frugt, frisk frugt og frugtmos og måske små bidder af en bolle, hvis hun kan spise det ... Frugten kan hun få sammen med sin morgengrød i stedet og derudover vil det være relevant at give hende frugt og lidt bolle om eftermiddagen.
Netop flasken kl. 16 kan erstattes med et mellemmåltid, som i denne alder ofte vil bestå af flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden eller små bidder af en bolle, hvis hun kan tygge det. Hun kan også få lidt yoghurt, men ikke mere end ½ dl. - hun bør være mere end 9 måneder før komælk kan udgøre en større del af hendes indtag ... Du skal ikke fjerne flasken helt, men prøv at skære mængden lidt ned, så hun får mindre og mindre og tilsidst helt kan undvære, samtidig med at hun naturligt begynder at kunne spise et mellemmåltid i stedet.
Det er passende med 4 flasker dagligt med den alder hun har nu - ofte omkring 750ml i det hele. I 8-9 måneders alderen vil det være fint at trappe ned til 3 flasker, svarende til ca 600ml og i 10 måneders alderen vil 2 flasker, det vil sige 400ml være godt. Det sikrer hendes jernbehov frem mod 12 måneders alderen.
De 3 flasker hun i 8-9 måneders alderen har behov for, vil normalt ligge aften, sen aften og tidlig morgen eller aften, sen aften og inden middagslur. Det er forskelligt, hvordan det fungerer bedst. Hos jer kan det godt tænkes at hun i en længere periode, vil trives godt med at få sin flaske inden hun sover middagslur og så få to flasker om aftenen derudover.
Med hensyn til familiemad og hvad du skal passe på med, så er det sådan at hun stort set må spise alt, ...
... noget dog i små mængder. Det eneste hun sådan set ikke må få noget af er honning, de meget proteinrige mælkeprodukter som ymer, ylette og kvark og så rå fisk. Ellers må hun sådan set godt få det hele, bare i mindre mængder og naturligvis i en konsistens som hun kan kapere.
Hvis du laver f.eks. boller i karry og det er mildt krydret med karry og lidt salt i kødfarsen, så er det helt fint. Hvis du laver kødsovs, som består af hakket kød der står og simrer på panden i tomatsovs, krydret med lidt timian, oregano og basilikum, så må hun også gerne få det. Det er hvis I har brug for at salte meget, at det må anbefales at I bruger bordsalt, så kan I spise det samme og hun må gerne få almindelige milde krydderier - også f.eks. løg og hvidløg :) Så ja, hun må gerne få lasagne, sammenkogte retter med ris, risotto med grøntsager osv.
Og ja, hun bør få grøntsagsmos hver dag, så hvis I en dag får burgerboller, så bør du koge nogle grøntsager til hende, evt. bruge en rest fra aftensmaden dagen i forvejen eller du kunne også vælge her at give hende et glas færdiglavet børnemad. Det er helt i orden, her kan du jo også få både pasta- og risretter og det er helt fint. Modsat, hvis I en dag får lasagne som ikke indeholder grøntsager, så behøver du ikke give hende ekstra grøntsager ved siden af, så spiser hun bare lasagne ligesom I andre :)
Men netop af samme årsag vil det også være rigtig godt at du giver hende grøntsagsmos til frokost og ikke øllebrød. Grøntsagsmosen skal supplere hendes rugbrødshapsere og stille og roligt i takt med at hun bliver ældre og bedre til at tygge skal hun have kogte grøntsager til frokost. På den måde får hun grøntsager hver dag :)
Laks lavet i ovnen kan hun fint spise, kylling stegt på panden kan også være helt okay, hvis du sørger for at hakke det fint og det ikke er svedent ... Når man siger at kød og fisk skal koges, så er det for det første for at de skal kunne tygge det, men det handler også om at der i hårdt stegt mad eller f.eks. grillet mad er nogle stoffer, som hun ikke skal have for mange af. Det er altså stegeskorpen der er problemet, men den kan du jo undgå ...
Håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke og rigtig god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Brystbetændelse
I daglig tale bruges betegnelsen brystbetændelse om to tilstande i brystet - det der egentlig er tilstoppede mælkegange, som er en ikkeinfektiøs tilstand i brystet og så en infektiøs brystbetændelse.
Tilstoppede mælkegange opstår ofte fordi amninger springes over eller fordi barnet ikke har fået "tømt" brystet tilstrækkeligt, måske fordi barnet dier med forkert teknik.
Infektiøs brystbetændelse opstår ofte, fordi det er gået hul på brystvorten, hvorved der er...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...
Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.
Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.
Mange varme hilsner,
Hønemor

