Brev:
Hård start i dagpleje

Kære Helen.
Rasmus er nu fyldt 7 mdr og er begyndt dagpleje.
Som du ved har han haft mange smerter pga ørene og de kulminerede i februar måned hvor han i 3 uger konstant havde mellemørebetændelse som blev holdt nede af penicilin. Når kuren stoppede blev trommehinderne røde igen. Meget frustrerende og synd for drengen. Men efter lidt pres fik han dræn i begge ører d. 2. marts og det har hjulpet meget.
Han er igen kommet igang med skemaden og kan selv falde i søvn i barnevogenen og i sengen om natten og vågner kun få gange ila natten :-)
MEN grunden til at jeg skriver er at han er forfærdelig ked af at være i dagpleje.
Han startede for 3 dage siden hvor jeg var der med ham i 30 minutter og så var han alene der i 1 time. Han havde grædt hele tiden og de kunne simplethen ikke trøste ham ligegyldig hvad de gjorde (det er et ægtepar som begge er dagplejere)
I går var han der 2 timer og græd hele tiden fuldstændig utrøsteligt. Lige så snart jeg kommer stopper han og vil gerne ligge på gulvet ved siden af mig og lege men søger øjenkontakt med mig med jævne mellemrum og får han ikke den vil han op til mig ellers græder han igen.
I dag var han der i 3½ time og sov i 5 kvarter men græd resten ...
... af tiden. Dog er det lykkes dem at få lidt grød i ham i dag hvilket har været helt umuligt de andre dage. Vi har aftalt at køre det på denne måde ugen ud og så ellers tage situationen op til revision på mandag hvis han stadig græder hele tiden.
Jeg synes jo at det er en meget voldsom reaktion på dagpleje i en alder hvor man jo normalt siger at de er nemme at køre ind fordi de ikke er så bevidste og morsyge endnu. Lige så snart vi er hjemme er han den gladeste dreng igen og pludrer, spiser, leger og kryber rundt på gulvet.
Har overvejet at blive der med ham nogle dage men jeg tror at problemet vil være det samme når så jeg igen går fra ham. Han skal jo lære at være der alene.
Min egen teori er at han meget tidligt er blevet ekstremt morsyg fordi han har sovet i arm med mig om natten og har hængt på mig 24/7 pga de dumme ører. Så er det jo også svært at jeg pludselig efterlader ham et fremmed sted.
Hvad er dine tanker om det? Kan jeg gøre noget for at hjælpe ham?
Det skal siges at jeg kender ægteparret fra da Mikkel var i dagpleje og har fuld tillid til dem. Vi har specifikt ønsket at få dem da vi godt kan lide det at de er 2 om børnene og måden de kører tingene på.
Med venlig hilsen
Pia
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Barnepige
Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.
Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.
Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....
Tøj tjekliste - Grundudstyr nyfødt
Barnet har brug for tøj, der passer i størrelsen, og som er blødt og behageligt at have på. Hvis tøjet er for småt og strammer, kan barnets bløde knogler påvirkes. Tøjet bør endvidere passe til årstidernes skiften.
Det kan være svært at købe alt babytøjet, imens du er gravid, da du ikke ved, hvor meget din baby måler og vejer. Når den lille først er kommet til verden, så er det lettere at købe tøj i den rette størrelse.
Som grundudstyr til en nyfødt kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.