Svar: Hård start i dagpleje
Kære Pia
Det er rigtig godt at I kender stedet og har god erfaring med fra tiden hvor Mikkel var der - det gør det jo lidt lettere at se tiden an og klare at lillebror er så ked af det, når man har en idé om hvordan dagplejer er og hvad der foregår ...
Der er dog ingen tvivl om at det er rigtig svært for Rasmus at blive afleveret der og der er nogle børn som reagere voldsomt overfor fremmede - faktisk helt ned i 4 måneders alderen og at han reagerer i en alder af 7 måneder er helt normalt :)
Det har været et par hårde måneder på det sidste og derfor er det naturligt at han har ekstra brug for mor = tryghed, nærhed og vanlige rammer. At blive afleveret hos fremmede, fremmede lyde, fremmede dufte, fremmede børn, fremmede stemmer, fremmede omgivelse osv. er naturligt en kæmpe stor stressfaktor og et eller andet sted, så tænker jeg at du skal prøve at se det som et sundhedstegn, at han reagerer.
Prøv at tænke på, hvordan du selv har det, når du starter på et nyt arbejde, hvor mange ting du pludselig skal finde ud af og vænne dig til - og du kan endda forstå hvad de siger og du kan spørge når du er i tvivl - her er der tale om en dreng som er fuldstændig overladt til at andre kan ...
... hjælpe - og naturligvis vil de hjælpe, men det kan ikke undgås at de trøster, bærer ham, forsøger at berolige osv. på en anden måde end nu plejer at gøre det på, for de er jo ikke mor. Derfor reagerer han og det er naturligt :)
Det kan sagtens være at det vil hjælpe, hvis du har mulighed for at være der mere sammen med ham. Det vil gøre at han kan spejle sig i dig og se at du hygger dig, at du har tillid til dagplejerne, du kan signalere en ro ved det hele, som naturligt vil smitte af på ham ... Så at prøve det et par dage i næste uge kunne være en rigtig god idé.
Hvis dagplejer bor i nærheden og de synes det er okay, så kunne I evt. trille forbi med barnevognen her i weekenden og lade storebror komme med. Så kan de hilse på ham og drengene kan hilse tilbage. Rasmus kan sidde i sin barnevogn, se at storebror også er glad for dem, smiler, leger, snakker med dem osv. og så kan I køre igen. Ikke mere end bare lige kigge forbi 15 minutter, for at vise Rasmus at det er okay, det er ikke farligt og han blev ikke efterladt lige der. Og så som sagt prøve at være der hos ham et par dage i næste uge, for at se om din ro kan smitte lidt af på ham :)
Rigtig meget held og lykke med det fortsat :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test
NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.
NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...
Portionsstørrelse børn
Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.
Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

