Brev:
Sprog - 14 mdr.

Kære Helen,
Så er jeg tilbage med endnu et spørgsmål. Faktisk et par af dem:-) - men jeg deler dem op i flere breve så der kun er et spg. per brev.
Jeg har siddet og læst i brevkassen for at lære lidt om hvad der sker omkring de 14 mdr og faldt over et svar til en med et barn på 13 mdr, hvor du anbefaler at de går til ørelægen og får tjekket hørelsen, fordi han endnu ikke siger ord. Derfor bliver jeg nødt til lige at spørge om du også vil anbefale os det.
Alexander er 14 mdr lige om et par dage og han siger heller ikke nogle ord eller dyrelyde eller den slags, ud over ’mam mam’ og ’de’ (hvad er det), mens han peger på ting. Ellers siger han en masse lyde, men de giver altså ikke rigtig mening på den måde at de ikke former et ord – ikke engang et ’hjemmelavet’ et, de er bare lyde – en lyd for når han er begejsret, en anden for når han leger med noget legetøj osv., dvs bestemte lyde hører til ...
... bestemte ting han gør.
Jeg har heller ikke som sadan nogen opfattelse af at han forstår bestemte ord vi siger til ham, lige ud over igen ’mam mam’ som han godt ved hvad betyder. Men måske er det bare mig der ikke lægger mærke til at han faktisk reagerer på visse ord jeg siger. Jeg synes jo mere han reagerer på vores handlinger end ord. (at jeg tager tandbørsten frem og synger tandbørstesangen osv.)
Nu er det selvfølgelig også et sprogligt forvirret hjem han bor i. Jeg taler dansk, min mand italiensk og sammen taler vi engelsk og bor i et engelsktalende land. Jeg har hele tiden tænkt at det er derfor han ikke siger nogle ord endnu. Men bør jeg få ham tjekket for hørelsen? (som ellers ikke ser ud til at fejle noget – han reagerer på lyde – også lave lyde).
Jeg ser frem til dit svar – det er rart at have en dansk netsundhedsplejerske når man bor i udlandet!
Mange venlige hilsner
Alexanders mor
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Fennikel, Fennikelte og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan du give børn rigtig mange forskellige slags grøntsager. Vær dog opmærksom på bl.a. fennikel, som indeholder nitrat, og som derfor ikke bør udgøre mere end 1/10 af portionen. Alternativt bør det kun gives med 14 dages mellemrum.
Nitrat omdannes let til nitrit. Nitrit i stor mængde giver opkastninger og blåfavning af huden, fordi det reagerer med blodets hæmoglobin, så det ikke kan binde sig og transportere ilt rundt i kroppen.
Det anbefales...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.