Svar: Sprog - 14 mdr.
Kære Alexanders mor
Sproget udvikler sig hele tiden og netop omkring sprog er børn meget forskellige og udvikler sig i forskellig hast. Men gennemsnitligt, vil det være sådan at de fleste børn omkring 8 måneders alderen begynder at sige ma-ma eller mam-mam når det er sultent, får mad eller er tørsig. Barnet vil altså i denne alder bruge lyde som har en betydning, betydningen kan dog godt variere som her "jeg er sulten", "jeg spiser", "jeg er tørstig". Disse lyde vil naturligt udvikle sig videre fremover og barnet får flere og flere lyde med forskellig betydning.
Netop omkring 14 måneders alderen hvor din dreng er nu, vil de fleste børn rent motorisk begynde at kunne flere ting og det betyder at de rent sprogligt også begynder at kunne følge en sproglig opfordring - klappe hænder, kaste en bold og lignende. Han vil f.eks. også kunne kigge på dig, klappe i sine hænder fordi han derved signalerer "du skal synge klappe, klappe, kage".
Med den alder han har nu, vil han også ofte begynde at pege på ting, række ud efter noget, vise dig et stykke legetøj og vil gerne have dig til at sætte ord på hvad det er. Det er små ord som barnet bruger, f.eks. peger han på en bil og siger "se" i betydningen "se bilen". Mange børn har svært ved "s"-lyden og siger "de" i stedet for "se".
Når børn vokser op i et flersprogligt hjem, så vil mange opleve at sprogtilegnelsen komme lidt ...
... senere. Det vil normalt være sådan at barnet ikke skelner mellem det ene eller det andet sprog, barnet tager de ord til sig, som barnet præsenteres for - uden hensyntagen til om det er det ene eller det andet sprog. Det betyder at jeres drengs sprog, det første lange stykke tid, vil være sammensat af ord fra f.eks. dansk, italiensk og engelsk.
Hans ordforråd vil derfor være mindre end hvis han f.eks. kun skulle lære dansk, men lægger man de ord sammen han kan på de tre sprog, så vil hans ordforråd ofte være alderssvarende. Hvis man som forældre taler alle 3 sprog, vil man derfor normalt ikke have nogen problemer med at forstå hvad barnet siger, taler man kun det ene sprog, så vil noget af det være forståeligt og noget lyde helt forkert - håber du forstår hvad jeg mener. Han er jo stadig så lille at han endnu ikke har ordforråd som sådan, det er bare så du forstår hvad der måske sker :)
Hvis din dreng har været forkølet og det kunne tænkes at han har haft væske på ørerne, så kan det være udmærket at få hans hørelse tjekket. Det sker jo i hvert fald ikke noget ved at få det gjort. Men umiddelbart lyder det som om at han er godt med, netop begynder at pege på ting, for at få dig til at sige ordene osv. og han interesserer sig altså fint for at kommunikere med dig.
Se tiden lidt an må være okay og se så om ikke hans pludren udvider sig mere og mere de næste måneder :)
Fortsat god weekend!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Navlestrengsblod - stamceller
Navlestrengsblod - det vil sige, det blod, som er tilbage navlestrengen og moderkagen efter fødslen - indeholder stamceller. Disse celler har hjulpet dit barn med at udvikle organer, blod, væv og immunsystem gennem hele graviditeten.
I dag forskes der meget intenst i brugen af stamceller, og håbet er at kunne gøre noget ved en række sygdomme, som i dag er uhelbredelige, fordi manglende eller ødelagte celler visse steder i kroppen ikke bliver dannet igen. Der findes mange...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.

