Svar: Pasning?
Kære Alexanders mor
For rigtig mange kvinder er det svært at overlade pasningen til en anden, både fordi man naturligt er bekymret for om ens barn nu vil være okay med det og også fordi man er ked af, hvis den pågældende person ikke er i stand til at aflæse, forstå og dermed hjælpe vores barn ...
Det er klart at den unge pige i huset ikke nærer samme følelser for din dreng, som du selv gør. Hun holder ganske givet af ham, men hun elsker ham ikke og derfor er det også lidt lettere for hende en gang imellem at lade ham græde lidt længere inden hun tager ham op ... Stadig foregår det dog i jeres hjem, hun ved hvordan du ønsker tingene skal være og jeres dreng er tryg ved både hende og ved at være derhjemme.
Din dreng er udviklingsmæssigt i en overgangsperiode lige nu. Han er aldersmæssigt midt imellem at være en baby og være en tumling, som i løbet af de næste par måneder vil udvikle sig mere og mere selvstændigt. Hans yndlingsord bliver i løbet af de næste par måneder "Nej!" imens han ryster voldsomt på hovedet og hans tillid til at kunne adskille sig og være mere og mere uafhængighed vokser. Når du beder ham om noget, vil han ofte begynde at virke mere stædig og han vil også begynde at få anfald, hvor han tydeligt bliver ked af det og frustreret, fordi han oplever at ting ikke altid gør eller er som han vil have det.
Det kræver stor omsorg, nærhed og forståelse at være om ham og jeg er af den overbevisning, at han jo jer får dette bedst, hvis han passes hjemme af jer selv eller jeres unge pige. Selvom der er en voksen til 4 børn i en institution, så kan det ikke undgås at han ude (uanset om det er i DK eller i udlandet) vil skulle sidde og vente på de andre, vente på at det bliver hans tur og hvis en pædagog er ved at skifte et andet barn, er hun naturligvis nødt til at gøre dette færdigt, før hun kan tage sig af din søn, der måske står og græder ...
At jeres unge pige lader jeres ...
... dreng vente lidt imens hun vasker op eller lignende sker der ikke noget ved. Men det kommer naturligvis an på situationen, hvordan han græder eller gør opmærksom på at han har brug for hjælp. Nogle gange skal hun tage ham op, sætte ham i den høje stol og på den måde lade ham være med, så han kan se hvad der foregår, andre gange skal hun motivere ham til at prøve sig frem på egen hånd "jeg er lige her, prøv du om ikke du kan åbne kassen selv" og atter andre gange skal hun hjælpe ham på vej, hvorefter han så kan lege lidt selv igen. Det er en balance og der er langt større mulighed for at give ham den fleksibilitet han behøver derhjemme end der vil være i en institution, med den alder han har.
Min tanke er at han derhjemme vil "kunne vente" fordi det også er godt for hans videre læring og handler om hans behov, men at han sandsynligvis i institutionen ofte vil "skulle vente", fordi andre har behov ... Håber du forstår hvad jeg mener :)
Han vil naturligt med den alder han har nu og tiden frem, have stor glæde af at være sammen med andre børn. Han leger ikke med dem, de leger mere ved siden af hinanden, men han vil nyde at være sammen med andre der er som han selv. Det vil lære ham meget at se andre børn, lærer af at gøre som de gør o gi det hele taget være sammen. Det betyder ikke at han har brug for at være i institution mange timer hver dag, men det kan være ganske udmærket at tage i "play-date" en form for legegruppe 1-2 gange om ugen, hvor han kan møde og være sammen med andre børn.
Min umiddelbare tanke er derfor at I hos jer vil trives bedst ved at du går på arbejde, lader din dreng passe af jeres unge pige, men at han så også et par gange om ugen kommer ud og er sammen med andre børn. Når han bliver 2 år vil behovet for at lege med andre vokse og her kan man så overveje om en institution ville være en god idé :)
Håber du kan bruge mine tanker videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Regnslag
Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.
Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.
Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.
Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen!
Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!
Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".
Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.
Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.
Venlig hilsen
Helt Utrolig Lettet

