Svar: Uro, overstimulering samt at hæmme et barns udvikling
Kære Mette
Det lyder ganske rigtigt som om at Victor er en dreng som udvikler sig i rivende fart - også hurtigere end gennemsnittet og at han måske derfor nogle gange selv har svært ved helt at følge med ... I hvert fald lyder det som om at han mentalt kan have svært ved at følge med den store fysiske aktivitet han lægger for dagen.
Det er okay, det gør ikke noget, men det stiller naturligvis lidt ekstra udfordringer til jer forældre og jeg synes faktisk det lyder som om at I gør det rigtig godt!
Man skal ikke pace børn, forstået på den måde at man ikke skal presse barnet til at gøre ting, som barnet udviklingsmæssigt (både mentalt og motorisk) ikke er parat til. Men man skal naturligvis støtte sit barn i den udvikling som barnet er igang med og man skal ikke hindre ham i at udvikles. Jeres dreng både triller, kryber, kravler og nu er han også begyndt at rejse sig op og stå ved tingene - og det er sådan han er. Det kan og skal I ikke ændre på. I må gå ud fra at han har styrken til at stå, når han trækker sig op og prøver at balancere - også selvom han ikke er fyldt 8 måneder endnu.Der er for mig stor stor forskel på om han selv trækker sig op at stå eller om I stiller ham op - det første er i orden, det sidste er for tidligt :)
Det der er problemet med de små, som gør tingene motorisk hurtigt, er at de mentalt ikke er klar over hvad de gør. Jeres dreng har absolut ingen fornemmelse af at det kan være farligt, at han kan slå sig og har ingen fornemmelse for sin egen formåen eller mangel på samme. Det gør naturligt at I skal være ekstra meget over ham og hjælpe og guide så godt I kan, men det gør også at han naturligt nogle gange bliver frygtelig frustreret, fordi han vil så meget men naturligt stadig ikke mestrer det.
Det er sandsynligvis dette I oplever, når han får kørt sig selv og og har svært ved at finde roen og slappe af - det er dog sandsynligvis en periode og det vil ændre sig igen, i takt med at han bliver ældre og naturligt bedre til flere ting selv :)
At han er begyndt at blive mere angst for fremmede skyldes at han motorisk er så langt ...
... fremme som han er. De fleste oplever først dette for alvor i 8-10 måneders alderen, fordi det er der børn normalt ofte kravler og derfor fysisk begynder at adskille sig mere fra forældrene. Netop i den periode, hvor barnet øver sig på at bevæge sig mere og mere ud i verden på egen hånd, vil barnet naturligt også være mere tryghedssøgende og søge mere fysisk kontakt med mor og far. Den reaktion I oplever med jeres søn sker altså tidligt, fordi han motorisk er tidligt igang - igen er det naturligt det I oplever :)
Når I oplever at han får kørt sig selv op eller er på vej til det, så kan det være en go idé at køre ham en tur i barnevognen. Ikke lægge ham, for det vil han protestere voldsomt mod, men i stedet sætte ham op og lade ham kigge på verden, mærke vinden i ansigtet og se på ting I kommer forbi. Siddende i sin barnevogn kan han på den ene side styre selv hvor han vil kigge hen osv. og samtidig virker det beroligende og afslappende for de fleste børn at sidde der - det giver ro på :)
Når I er sammen med familien, så må I prøve at afbryde ham før I tror han er træt og det er her også vigtigt at familien respekterer hans grænser og ikke bare tager ham og løfter ham op mod hans vilje. Lad ham sidde på jeres skød og se på andre derfra og selvom han er skøn og mange gerne vil lege, dikke-dikke osv. så lad ham være. Han må godt få pauser, så det ikke bliver for meget og det er her fint nok at sige "Nu triller jeg lige en tur med Victor, så det hele ikke bliver for meget for ham". Det er okay :)
Når I er hjemme alene kan du måske også prøve at lægge dig med ham på sengen og se om du på den måde kan få ro på ham. Det at ligge tæt kan nogle gange give ham den nærhed der er nødvendig for at han derefter kan slappe af i sin krop og også koble fra mentalt. Du kan om aftenen også prøve at lægge dig med ham i stedet for at gå rundt med ham, så han på den måde lærer at det er sovetid og ikke bliver afhængig af at skulle bæres rundt for at kunne sove.
Jeg håber I kan bruge lidt af mine tanker videre og at det giver jer lidt ro med på vejen, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Hej Helen,
Tusind tak for dit sidste svar. Jeg viste min mand mit brev, som du foreslog, og han blev helt ked af det da han så det. Det satte en masse samtaler i gang herhjemme, og det hele går meget bedre nu. Vi har delt tingene mere op, så det ikke kun er mig der tager mig af hus + børn, men han også begynder at komme mere på banen. Det er rigtig rart.
Du skal bare have så meget tak. Både for en super brevkasse, men også for dine små puf. :)
Kærlig hilsen
Christine, mor til to

