Brev:
For meget frugt, for lidt mælk?

Kære Helen,
Mange tak for dit gode svar på mit lange brev for et par måneder siden. Det var meget fint og brugbart.
Siden sidst har lillepigen endelig fået konstateret astmatisk bronkitis og fået to slags inhalationsmedicin (Airomir og Spirocort). Hun får nu kun Spirocort'en under udtrapning, accepterer masken fint og trives rigtig godt. Vægtmæssigt er hun jo lidt lille, men følger tilsyneladende sin kurve. Det har dog været nødvendigt med nogle ekstra store klatter smør, en ekstra skefuld olie eller sjat fløde i maden for, at hun har kunnet holde vægten under al den sygdom samtidig med, at hun kravler, forsøger at rejse sig og er meget fysisk aktiv.
Jeg ammer stadig lidt om aftenen - enten ved putning kl. 19.30 eller ved ca. 23-23.30-tiden, inden jeg går i seng. Det veksler lidt afhængigt af hendes lyst og appetit, og det fungerer fint med fleksibiliteten. Egentlig tror jeg, at vi begge er ved at være klar til at stoppe helt. Hun er mindre og mindre interesseret, slipper ofte hurtigt og begynder at grine og lege med brystet eller vil op at sidde. Jeg synes også, det ville være fint at stoppe nu - tror heller ikke jeg har særlig meget mælk mere.
Hun har aldrig været meget for at tage flaske, men vi er blevet ved med at prøve blidt og forsigtigt, og nu accepterer hun den faktisk ofte ved putning. Men hun drikker yderst sjældent mere end 100 ml, ofte kun 30-40 ml.
Hendes dag er som følger:
Ca. 7: Vågner. Får grødblanding af havre og Urtekrams babygrød tilberedt med 1 dl mme eller sødmælk. Frugtmos (et par spsk. hjemmelavet jordbær eller pæremos) ovenpå er et must, ellers er hun ikke så glad for grøden. Vand til i kop. Drikker max. ½ dl, ofte mindre.
Ca. 9.30: Frugtmos og frugt i hånden samt lidt brød med smør på. Spiser ikke voldsomt meget her. Jerndråber, D-vitamin og vand af kop.
Ca. 10: Puttes uden amning eller flaske og sover 45-90 min.
Ca. 12: Frokost. Spiser selv, med god appetit, rugbrødshapsere med pålæg, agurkebjælker, avocadostykker etc. Supplerer ofte stadig med grøntsagsmos, aftensmadsrest eller most avocado for at få fyldt hende helt op. Drikker lidt sødmælk af kop, max. ½ ...
... dl.
Ca. kl. 14: Puttes uden mælk - afviser det hvis det tilbydes, så er stoppet med at tilbyde bryst eller flaske. Sover 1-2 timer.
Ca. 15.30: Eftermiddagsmad. Er meget, meget glad for sødmælksyoghurt naturel rørt op med fed 10% yoghurt og lidt frugt eller brød til. Kan let spise 2 dl yoghurt, men vi forsøger at begrænse det lidt, så hun har appetit til aftensmaden. Drikker små slurke vand til, men ikke meget.
Hvis lurene hidtil har været korte eller dagen meget begivenhedsrig, kan hun enkelte gange have behov for en powernap inden aftensmaden kl. ca. 17.30.
Ca. 18.15: Aftensmad. Spiser stort set al vores mad pånær pasta og ris, som hun endnu ikke er så glad for. Vi koger og moser så i stedet lidt grøntsager, som hun får med vores tilbehør. Max. ½ dl sødmælk af kop.
Ca 19.30: Puttes efter forsøg på flaske eller amning som beskrevet ovenfor.
Kl. 23: Vågner måske og tilbydes så bryst eller flaske som beskrevet.
Sover rigtig godt hele aftenen og natten og vågner max. et par gange, når hun har tabt sutten eller er blevet væk fra sit sovedyr :-) Sover straks videre.
Mine spørgsmål kommer endelig her:
Når jeg tæller sammen, synes jeg ikke helt, at hun får dækket sit mælkebehov. Skal jeg have is i maven og accepetere, at hun ifm. ammestop måske ikke helt får dækket sit mælkebehov i en kortere periode, men at hun så måske efterfølgende bliver mere tørstig og selv opregulerer sit indtag? Jeg har vanskeligt ved at se, hvordan jeg får puttet mere mælk (eller mælkeprodukt) i hendes kost, når jeg nu ikke bare kan hælde 200 ml mme i hende om aftenen.
Hvilken fordeling mellem sødmælk (og yoghurt) og mme er mest hensigtsmæssig nu?
Jeg synes heller ikke, hun drikker særlig meget ved måltiderne, men der er ingen problemer med hverken tørre bleer eller forstoppelse. Hun har afføring 2-3 x dgl.
Måske skyldes den sparsomme tørst, at hun får temmelig meget frugt/frugtmos, vel henimod 2-3 stykker dgl. Er det mon for meget?
Hun blev meget forstoppet, da vi begyndte på jerndråberne, men frugten synes at holde maven i gang, så det er ikke kun hende, der er glad for den...
På forhånd tak for dit svar.
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Vitaminer børn
Sundhedsstyrelsen anbefaler følgende vitaminer til børn:
- D-vitamin gives dagligt til alle børn, fra barnet er 14 dage, og til det fylder 4 år. D-vitamin er med til at styrke barnets knogler. Der gælder særlige regler for D-vitamin til børn med mørk hud, og børn som får modermælkserstatning.
- Jern-dråber gives til børn, der er født for tidligt (< 37 uger) og til alle børn, som har en fødselsvægt på under 2500 gram. For tidligt fødte børn har behov for...
C-Vitamin
Vitamin C findes i frisk frugt, grøntsager og kartofler. Danske børns indtag af vitamin C er normal tilstrækkeligt og Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor ikke ekstra tilskud af vitamin C til mature børn.
Præmature børn, dvs. børn født før 37 uge har mindre depoter af jern, vitaminer og mineraler end mature børn. Det gælder især for de fedtopløselige vitaminer A, D, E, K, men også for C-vitamin.
På neonatalafdelingerne vil det præmature barn få ekstra tilskud af...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.
Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.
Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder