Annonce

Annonce

Svar: Fra amning til flaske - hvordan?


12. marts 2010

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev og velkommen til :)

Jeg kan godt forstå du er lidt bekymret, for det er normalt meget svært at få et barn på 5-6 måneder til at tage flaske, hvis man ikke har arbejdet fast på dette tidligere. Med den alder jeres datter har nu, er hun jo meget bevidst og vil naturligt vælge den ægte vare, hvilket man jo ikke kan fortænke hende i ...

Hun vil naturligt have brug for 6 amninger i døgnet de næste par måneder - altså ligesom hun får nu. Og er du der ikke til at amme hende, så skal hun have flaske i stedet, på de tidspunkter, hvor du normalt ville amme. Hvis hun ikke får flaske, vil hun naturligt skulle dække sit behov for mælk når du er hjemme og det betyder at du selvfølgelig sagtens vil kunne amme hende tilstrækkeligt og dermed sikre hendes mælkebehov ved dig - men det vil ødelægge din nattensøvn og det er du nok ikke så glad for, når du samtidig skal op og møde på arbejde næste dag ...

I kan forsøge lidt forskellige ting for at få hende til at tage flaske. Det første er at du prøver at malke ud, så hun får din mælk på flaske. Det kan hjælpe hvis det er smagen af mme hun protesterer over og det kan lære hende at tage imod flasken og vende sig til at sutte på den.

Teknikken, måden man spiser af flaske og bryst er vidt forskellig, så hendes afvisning af flaske kan også skyldes at hun ikke kan finde ud af det. Her kan det hjælpe at skifte til en anden type flaske sut og det er min erfaring at de elastiske flaskesutter ofte hjælper her. Det kan være Tommy Teepee eller Pigeon, de laver blandt andet dette. Nogle gange hjælper det også at prøve med en flad, ventilmodel i naturgummi ...

Det kan være en god idé at far giver flaske, fordi han ikke forbindes med amning.

Det kan være en god idé at give flasken sen aften, hvor hun måske kan spise den mere eller mindre i søvne og derved vende sig til den.

Det kan prøve at give lidt kogt vand, evt. med lidt sukker, for at finde ud af at om det er smagen eller flasken der er problemet.

Hvis det er smagen kan det være en god idé at ...


Annonce

... komme lidt sukker i mme, så den får lidt sødme. 1 tsk sukker i 100ml mme er fint, det kan så trappes ud hen af vejen.

Det kan også være en god idé at prøve med forskellige typer af mme, da de smager meget forskelligt og hun kan måske bedre lidt noget end noget andet.

En plan for dagen til et 6 måneders barn, hvor far skal kunne give flaske ser således ud:

Tidlig morgen 06: Ammes

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9: Frugtmos (evt. jerntilskud, hvis hun ikke får min. 400ml mme dagligt skal hun have jern), frisk blød frugt i hånden at sutte på.

Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos og i 6 måneders alderen begyndes med kogt kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende at gumle på, vand af kop.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Flaske og puttes til middagslur 13.30 som nu

Eftermiddag 16: Ammes, når mor kommer hjem og tilbydes her også lidt frugtmos, frisk frugt i hånden at sutte på, vand af kop.

Aften 18: Grøntsagsmos og igen begyndes her med kød eller fisk i mosen, brødskorper i hænderne, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes eller flaske som gives mere eller mindre i søvne og sover uden mælk til næste morgen tidlig.

Hun skal være 7 måneder før f.eks. formiddagsamningen kan erstattes af et mellemmåltid. Normalt vil 4 amninger eller flasker være passende i denne alder ... så der er altså noget tid inden skemad kan erstatte mælk og derfor er flasken god at arbejde på :)

I skal gøre det til en fast del af dagen, det kan i første omgang være at give hende flaske sen aften kl. 23-24, for at som hun vil acceptere den når hun sover. Men ellers vil det være godt at erstatte en amning af gangen med flaske, også så din krop får en chance for at følge med.

Det vil sige at nu hvor du ammer 6 gange dagligt, så skal du skære ned til at amme 5 gange og give flaske 1 gang. Derefter skære ned og amme 4 gange og give flaske 2 gange osv. indtil du rammer det som vil være passende for jer alle tre :)

Rigtig meget held og lykke med det hele.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Klumpfod (varusfod)

I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.

Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...

Læs mere i Babylex

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusinde tak for dit svar. Det er rart at blive mindet om alt det positive ved børnehavestarten, det er jo det jeg skal forsøge at give videre ;-)

Tak fra Tina


Annonce