Svar: Søvnfaser - 2 mdr.
Kære Marianne
Tillykke med den lille pige og velkommen til :)
Med den alder din datter har, vil hun naturligt stadig være meget selvstyrende og du kan ikke helt regne med hvor lang tid hun sover, ligesom hun nogle dage vil spise hyppigere end andre dage - det er helt normalt. I 3-4 måneders alderen begynder man ofte at kunne få lidt mere rytme.
Din datter er også stadig så lille at hun hører alt, evnen til at lukke lyde ude har hun endnu ikke. Den evne du f.eks. har når du hører radio, mangler hun. Du hører noget musik, som du synger med på, så kommer der noget du ikke hører, så siger de noget i radioavisen som fanger din interesse og så kommer der igen noget du ikke hører - det er den evne til at lukke til og fra som din datter endnu ikke har.
Derfor vil børn i din datters alder ofte let lade sig forstyrre af lyde og når hun sover ude, er der måske flere lyde end når hun sover inde ... I hvert fald er der jo nu ved at komme flere fuglefløjt, ligesom der er lyde fra motorer, mennesker osv. og det kan være årsagen til at hun ude har svært ved at sove helt så dybt som inde.
Hun lærer det med tiden og det er derfor super godt at du nu er begyndt at arbejde på at hun skal sove ude. Det vil være dejligt for jer, nu hvor vi også går den lyse og varmere tid i møde :)
Med den alder din datter har nu, så er det især hendes putteritual som du skal overveje hvordan er og det er her en rigtig god idé, hvis hun ikke når at falde helt i søvn i din favn. Det er super, hvis du ammer hende inden hun skal sove, så du er sikker på at hun ikke behøver mere mælk, men du må gerne f.eks. svøbe hende først eller give hende dragten på og så tilbyde brystet, så du efter amning kan putte hende direkte ned i liften i barnevognen.
Se på hendes øjne og lyt til hendes vejrtrækning. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover tungt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i liften. Hun er svøbt, har sin sovedragt på og hun må her også gerne få sin sut - evt. med en sutteklud, som hjælper hende til at holde sutten ved ansigtet. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder ...
... have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Hun skal altså lulles i søvn i barnevognen, der hvor du ønsker hun skal sove og ikke i din favn :)
Det er meget fint at du forsøger at holde dig i nærheden, så hun ikke får mulighed for at vågne helt op, men så du luller hende i søvn igen, når hun skifter søvnfase. Det sker ofte, at børn i denne alder netop ved søvnfaseskift spjætter med kroppen og bliver forskrækket. Svøbet hjælper her, så hun rent fysisk hjælpes til at holde sammen på sig selv.
Når hun vågner mellem sine søvnfaseskift, så er det vigtigt netop ikke at tage hende op, men i stedet forsøge at få hende til at sove videre der, hvor hun er blevet puttet. Ligger hun i barnevognen, så er det okay at køre hende lidt, vugge hende og lulle hende i søvn ved at bruge vuggende bevægelser. Du er således nødt til at stå parat og hjælpe hende videre i søvnen.
Du må altså stå parat præcis som du gør og forsøge at vugge/trille lidt lige der, hvor du erfaringsmæssigt ved at hun er ved at vågne op. Tril barnevognen, hold pause, afvent, hør om hun klynker og tril igen, hvis hun ikke siger noget holder du vognen stille, hvis hun klynker triller du lidt igen, beroliger, vugger og holder atter pause. Ved hele tiden at trille lidt, holde pause, afvente, så lærer du hende, at hun ikke behøver være i bevægelse for at sove.
Der er altså hos jer en sammenhæng mellem at hun skal falde i søvn der hvor du ønsker hun skal sove. At hun har brug for afskærmning af lyde og skal hjælpes og lære at sove ude selvom fuglefløjt osv. kan forstyrre. At hun lige nu skal lære at sove svøbt og med fast ritual, putte-sutteklud der hjælper med at holde sutten på plads, beroligende ord mv. At det er okay at du luller hende videre ind i søvnen, når hun vågner op før tid.
Hvor længe du skal gøre det er svært at sætte fast tid på, du må prøve at gøre det mindre og mindre og netop få f.eks. kluden ved ansigtet indført mere end sutten, fordi kluden er uafhængig af dig og din hjælp. Trillen/vuggen i barnevognen skal gøres mindre og mindre ved hele tiden at holde pauser osv. Du er allerede begyndt at gøre dette mindre og det er fint.
Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25
Annoncer
Sponsorerede artikler
Viden om børn:
Nakkefoldsscanning
En nakkefoldsscanning foretages i 11.-13. graviditetsuge, og her kigger man via et ultralydsapparat, som køres rundt på den gravides mave, på barnet inde i livmoderen.
Denne scanning kaldes også 1. trimester-scanning, og man ser efter:
- om der er liv
- om der er mere end ét foster
- hvor langt du er henne - man fastsætter datoen for forventet fødsel.
Hvis du ønsker at vide, om dit barn kan have en kromosomafvigelse som f.eks. Downs Syndrom, så...
Kosttilskud - børn
Følgende kosttilskud anbefales til børn:
- D-vitamin tilskud gives til alle børn i alder 0-4 år. Der gives 10 mikrogram dagligt. Børn med mørk hud og/eller børn, som går klædt, så kroppen er tildækket om sommeren skal forsætte med D-vitamin gennem hele barndommen/livet.
- Calcium gives til børn, der har mælkeallergi eller til børn, hvor forældrene ikke ønsker at give deres barn mælkeprodukter. Der gives 500 mg dagligt fra 1 års alderen.
- Jerntilskud...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
TAK for din fantastiske brevkasse! Jeg har overhovedet ikke tal på, hvor mange gange jeg har hentet uvurderlig hjælp ved at læse dine svar på alle mulige problematikker om tør hud, sutteflaske, søvn, afføring, øjenbetændelse osv. osv.
1000, 1000 tak!
Du gør livet nemmere for nybagte forældre og deres afkom. 😊
De bedste hilsner fra
Lise, mor til dejlige Anna på snart 5 mdr.

