Annonce

Annonce

Svar: Vuggedød - 6 mdr.


14. marts 2010

Kategori:
Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Pernille

Ja det er og må simpelthen være noget af de værste at opleve som forældre, hvis man oplever at ens barn dør imens det sover... Det er som du skriver en ganske uudholdelig tanke!

Heldigvis er antallet af børn der dør vuggedød faldet markant siden sundhedsstyrelsen i 1991 udsendte de første anbefalinger for at forebygge vuggedød. I 1991 var forekomsten 1,8 vuggedøde pr. 1000 levendefødte børn i Danmark. De nye anbefalinger havde og har stadig stor effekt og i 2006 var forekomsten af vuggedøde faldet til 0,3 pr 1000 levendefødte børn i Danmark, hvilket svarer til ca. 20 børn om året.

Det er Sundhedsstyrelsens vurdering, at barnets sovestilling, at undgå tobaksrøg under graviditeten og i barnets nærhed efter fødslen og at være opmærksom på at barnet ikke må overophedes er med til at fastholde det lave antal dødsfald. Og Sundhedsstyrelsen har skærpet vejledningen til forældre, der ryger.

Undersøgelser viser at risikoen for vuggedød blandt børn, der udsættes for tobaksrøg både i graviditeten og efter fødslen,
øges med en faktor 2-4 sammenlignet med børn, der ikke udsættes ...


Annonce

... for tobaksrøg.

Selvom man ikke ryger med barnet i hænderne, så vil barnet stadig blive udsat for røg, det man kalder for passiv rygning. Der er i tobaksrøg mere end 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Det kan man lugte og se, når der ryges, men også efter der er luftet ud, vil der være usynlige og lugtfri partikler tilbage. De sidder i tøjet, på gulvet, møblerne - ligesom de også kan sidde i håret, på huden af den der ryger. På den måde vil barnet kunne indånde dem og få dem ned i lungerne, hvorfra de føres via blodbanen ud i hele kroppen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Riskoen for vuggedød falder i takt med at barnet bliver ældre og mere mobilt. Sundhedsstyrelsen skriver derfor at når barnet er i stand til at vende og dreje sig selv, så er der ikke grund til at bekymre sig om, at barnet f.eks. triller om og sover på maven. Da de fleste børn er i stand til at vende og dreje sig efter 6 måneders alderen er risikoen i denne alder mindre.

Jeg håber du kan bruge ovenstående videre og tusind tak for dine dejlige ord til mig - det varmer rigtig meget kan du tro! Tak! Hils din mødregruppe fra mig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Warning: Undefined variable $noofcol in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 25

Annoncer

Sponsorerede artikler

Warning: Undefined variable $focus_pm in /var/www/netsundhedsplejerske.dk/public_html/contentpm_porto.inc on line 130

Annonce

Viden om børn:

Bæresele

En bæresele giver barn og forældre mulighed for at være tæt sammen, hvilket er ideelt især de første måneder, hvor barnet har brug for tæt kontakt og man også gerne vil have hænderne fri til at lave praktiske ting en gang imellem.

I starten bruges selen kun kortvarigt. Et barn har brug for afveksling, nogle gange vil det have ro og være i fred, andre gange har det behov for varme og nær kropskontakt.

Indtil barnet kan holde hovedet selv, er det vigtigt, at...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce